10. dec. 2012
Et skridt frem – og to tilbage
Om kort tid påbegynder det franske olieselskab Total, i samarbejde med den danske statsejede Nordsøfond, prøveboringen ved Dybvad efter skifergas i den nordjyske undergrund. Boringen foretages indenfor Frederikshavns kommunegrænse, men ikke desto mindre er der, også for os på den anden side af ”hegnet”, grund til at følge nøje med i hvad der foregår . For hvis den 200 mio. kr. dyre prøveboring, giver løfter om store skifergasreserver, så er det planen, at der også skal bores i både Hjørring og Brønderslev kommuner.
Burde vi så ikke juble og glæde os over udsigten til nye energiressourcer på dansk grund, nu da olie- og gasventyret i Nordsøen synger på sidste vers? Oven i købet er skifergas et fossilt brændstof, der kun er halvt så CO2-skadeligt som olie.
Når vi i SF – i øvrigt som det eneste parti i byrådet, der har taget stilling og meldt klart ud – vil opfordre til allerede nu at glemme alt om skifergasudvinding, skyldes det flere ting:
1) Udvindingen af skifergas betyder voldsomme indgreb i vores lokale natur. Der skal foretages en masse boringer, fordi hver boring kun kan levere gas i ca. tre år (og med et brat faldende udbytte indenfor disse tre år). Til hver boring, skal der ryddes ca. 2 hektar jord, ligesom der skal anlægges til- og frakørselsveje.
2) Gassen, som er methan, frigøres ved såkaldt frakturering, Det sker ved at man borer ca. 4 km lodret ned – bl.a. gennem vores grundvandsreserver – og derfra anlægger en lang vandret boring, som får skiferlagene til at krakelere, og derved frigive gassen.
3) Til processen kræver hver fracking tilførsel af 10-15 mio. liter vand samt ca. 50 tons kemikalier. Kemikaliesammensætningen kan først bestemmes i sidste øjeblik, men der benyttes i udvindingsøjemed op til 750 forskellige typer – flere af dem radioaktive og/eller kræftfremkaldende. Til trods for hensigten om at få den størst mulige andel af vand og kemikalier op igen, viser erfaringen andre steder, at det ofte kun bliver mellem 13 og 30 %, der returneres.
4) Faren for forurening af vores (i forvejen sparsomme) drikkevandsressourcer er åbenlys, ligesom man andre steder har oplevet en lang række uheld, såsom blow ups, mindre lokale jordskælv, methangasudslip (og methan er langt mere klimaskadelig end CO2!), drikkevand, der selvantænder fra hanen, overfladenedsivninger af forurenede restprodukter m.v.
5) Da vore grundvandsressourcer ikke kan klare det store vandbehov til processen, skal der transporteres havvand til og (i forurenet tilstand) fra boringerne. Sikke en lastvognstrafik, det vil medføre – samt omkostninger til vedligeholdelse af vore veje.
6) Den lokale arbejdskraft projektet vil akkumulere er minimal, idet både rejsning af boretårne og vedligeholdelse kræver specialuddannede folk, som selskabet selv kommer med. Indtægterne fra udvindingen (70%) tilfalder staten. Der er intet bestemt om fx lokale royalties.
7) Men vigtigst af alt: Verden står overfor en katastrofal global opvarmning. Den politiske impotens som COP 15, 16, 17 etc. har demonstreret blandt verdens ledere, påbyder, at vi må tage skeen i egen hånd, nationalt og lokalt. Hvis vi skal undgå 4-graders scenariet, skal der ske en klar, hurtig og konsekvent omlægning til vedvarende, CO2-neutrale og bæredygtige energiformer – og ikke blot ske en konvertering mellem forskellige fossile brændstoftyper. I USA og Kina har man set, hvordan udsigten til en hurtig økonomisk her-og-nu gevinst, ved satsning på skifergas, har sat omstilling til vedvarende energikilder på stand by. Dén katastrofale kurs bør vi ikke tilslutte os! Så lad os holde den allerede udstukne kurs, med afskaffelse af alle fossile brændstoffer senest i 2050 – og så i øvrigt forsøge at overtale andre lande til at gøre lige så. Hvis en global temperaturstigning skal holdes på to grader (hvilket for få år siden var worst case-scenario, men som i dag er det resultat, som de mest optimistiske nu klamrer sig til), er det nødvendigt at 2/3 af de fossile brændstofreserver i klodens undergrund, bliver hvor de er.
Så lad os ikke aktivt skubbe mere til dén (u)balance.
Og når argumenterne mod at udnytte skifergassen er så klare og essentielle – hvorfor så overhovedet påbegynde en kostbar prøveboring?
Venlig hilsen
Jørgen Bing, SF
5. nov. 2012
Velkommen til virkeligheden, hr borgmesterkandidat!
Det
bliver spændende at møde Henrik Jørgensen i det lokalpolitiske arbejde.
Hjertelig tillykke med valget som borgmesterkandidat for Venstre i Hjørring.
Jeg ved godt, det er en lidt ny verden for dig. Men du kom da allerede ved din
tiltræden i slutningen af oktober 12, med nogle spændende betragtninger i
Nordjyske. Jeg ved også godt, du siger, du vil sætte dig ind i den kommunale
verden i de næste måneder. Det er fint. Alligevel starter du med nogle ganske
bindende synspunkter, som jeg må formode, vil præge dit arbejde i de kommende
år.
Du
garanterer, der ikke vil ske skattestigninger, hvis du bliver borgmester. Det
må jo betyde, at de økonomiske og befolkningsmæssige udfordringer, Hjørring
Kommune står overfor de næste 10 år, skal klares på anden vis. Det lægger du jo
heller ikke skjul på, da du siger, at du er villig til at spare 100 mio. kroner
på budgettet for at få det til at hænge sammen. Det er jo en klar melding, der
gør, at man ved, hvad man har i vente.
Men
baggrunden for din udtalelse er lidt dunkel. At spare 100 mio. kr. svarer til
2.5 % af budgettet, hævder du. Du vil opdage, at virkeligheden ser anderledes
ud. Det er rigtigt, at Hjørrings budget er ca. 4 mia. kr. Men meget af det, er
det vanskeligt at røre ved – i hvert fald når man har så bombastiske meldinger,
som du har. Ca. 1. mia. kan man ikke gøre væsentligt ved, da de er bundet til
overførselsindkomster og betaling til Regionen. Vi arbejder alle på at få
antallet af overførselsindkomster ned – det har man gjort i flere år.
Resultatet er ganske godt – bl.a. fordi der er bred enighed om indsatsen. Men
dine besparelser kommer altså OVENI alt det, man allerede HAR sat i gang. Jeg
tolker dernæst dine meldinger omkring skoler og plejehjem således, at børne og
ældre områderne stort set er fredet i din verden. De udgør ca. 2 mia. af
budgettet. Tilbage er der så 1 milliard og de fleste af de 100 mio., du vil
spare, skal åbenbart komme herfra. Vi taler således ikke om besparelser på 2.5
%, men om besparelser på 10 %. Igen oveni alt det, man de sidste år ( og i de
kommende budgetår) har gjort i forvejen. Det er altså vejene, miljøet,
turismen, planlægningen, kulturen, erhvervsfremme etc., der skal holde for.
Hvor klogt er det i en tid, hvor vi netop skulle samles om at gøre Hjørring
kommune så attraktiv, at vi får tilflytning i stedet for fraflytning?
Prøv
at spørge dine V-medlemmer i byrådsgruppen, hvor ”let” det er at spare. Et
bredt flertal sparede et tocifret millionbeløb på budget 13 og årene fremover.
Resten fandt flertallet, skatten skulle klare. Men V og K sagde ”nej” og skulle
finde yderligere besparelser på 41 mio kr. Det var bestemt ikke let, hvilket
forslagene da også vidnede om. Nogle af forslagene var ting, man gør i forvejen
– og man kan ikke spare de samme penge to gange. Nogle af forslagene gik på
devisen: ”Hvis vi gør sådan, kan vi NOK spare sådan og sådan”. Jeg turde slet
ikke tænke på hvilken kritik, der var kommet, hvis borgmesteren havde fremlagt
et budget på det grundlag – eller en direktion gjorde det i eet af de selskaber,
du er i bestyrelsen i! Man ville blive tordnet ned. Endelig var der forslag, som
i og for sig havde det rigtige mål, men som krævede investeringer, man ikke
havde afsat penge til. Det var sådanne ukonkrete kunstgreb, man måtte ty til,
for at finde 41 mio. Hvad sker der så, når man vil finde 100?
Din
melding er imidlertid god. For den giver jo et klart valg. Vil man spare sig
til fattigdom eller vil man sikre et niveau, hvor mennesker faktisk har lyst
til at flytte hertil. Der er andre kommunale venstrefolk rundt i landet, der
har prøvet din vej. Det ser ikke for godt ud. Men måske har du skiftet mening,
når valgkampen starter. I hvert fald: Velkommen til den lokalpolitiske verden.
Den er ikke så let at have med at gøre, som nogle tror.
Peter
Duetoft
Gruppeformand,
S
Hjørring
Byråd
11. okt. 2012
Budget 2013-2016 2. behandling budget 10.10.2012.
Gruppeformandens indlæg ved 2. behandlingen af budget 2013-2016.
Ingen andre har sagt noget om den service vi må nøjes med at tilbyde borgerne i kommunen, og de forringelser som vi er tvunget til at gennemføre.
Det er ikke godt at være borger i Hjørring fordi, vi borgere må nøjes med markant lavere service end gennemsnittet i Danske kommuner.
Det er ikke godt at være ung i Hjørring fordi, de unge må nøjes med 10% mindre undervisning end en andre unge i gennemsnitlig dansk kommune.
Det er ikke godt at være ældre og handicappet i Hjørring fordi, de må nøjes med færre midler til omsorg og pleje end gennemsnittet af service i en dansk kommune.
Så det er ikke nemt at være borgmester / samarbejdende byråd i Hjørring fordi, der skal gennemføres nedskæringer, fyringer, og hvilken vej er der for os alle?
Faktaoplysninger:
I August 2012 - Udligningsreformen set fra Hjørring
Hjørring Kommune havde i de første år efter kommunesammenlægningen en udvikling, der kendes fra mange andre kommuner. Fokus var på indkøring og ”at få styr på tingene og økonomien”. Sidste kapitel i indkøringen blev taget med budget 2010-2013, hvor en række tiltag blev iværksat med henblik på styrkelse af kommunens likviditet.
Med dette afsæt valgte det nye byråd en tilgang til budgetlægningen, hvor fokus især blev rettet mod effekter af beslutningerne i et 3-4 års perspektiv.
Budget 2011-2014 havde fokus dels på tilpasninger som følge af den demografiske udvikling (herunder rammerne for en ny skolestruktur, der efterfølgende blev udmøntet med lukning af 7 skoler, rammerne for en ny dagtilbudsstruktur, omstillinger på ældreområdet osv.) og dels på yderligere konsolidering af økonomien med sigte på muligheden for at investere både i omlægninger der kan give driftsbesparelser og tiltag, der kan imødegå befolkningstilbagegangen.
Aftalen blev fulgt op i 2012 med udmøntning af investering og fortsat fokus på omstillinger på den lange bane til imødegåelse af det demografiske udgiftspres og en forventning om at de overordnede samfundsøkonomiske rammer ville medføre et finansieringspres over tid.
Forudsætningerne for disse aftaler har været en nogenlunde forudsigelighed på finansieringssiden. Udsvingene fra år til år som følge af forskydninger, der påvirker det generelle tilskud, var typisk på +/- 0,25 % - og hertil kom de ændringer som økonomiaftalen mellem stat og KL udmøntede.
Med denne viden i baghovedet var det også med fortrøstning og glæde at Hjørring Kommune i foråret 2012 erfarede at den politiske intention bag udligningsreformen var at en kommune som Hjørring fremadrettet skulle opleve yderligere udligning (konkret med en gevinst på 15 mio. kr. årligt). Dette medvirkede en fortsat tro på at strategien med at fokusere på det lange sigt er den rigtige og at opgaven i forbindelse med budget 2013-2016 var dels at sikre mulighed for gennemførelse af vækstinvesteringerne fra 2012 og en fortsat tilpasning af udgiftsniveauet til imødegåelse af det demografiske udgiftspres og en forventning om strammere rammer med en mindre finansiering over tid.
Strategien virkede også stadig rigtig efter indgåelse af økonomiaftalen i juni 2012 – en aftale med ekstraordinær finansiering i 2013 og mindre finansiering over tid.
Det var derfor med stor overraskelse at Hjørring Kommune beregnede finansieringssiden efter den endelige udmelding vedrørende tilskud, udligning, skattegrundlag med videre. I stedet for en gevinst var resultatet en markant ringere finansiering (med en forværring på knap 2 % af den samlede finansiering, hvor i hvert fald 1,5 % kan tilskrives den ændrede udligning).
Det efterlader Hjørring Kommune med to store udfordringer:
- Der mangler markant finansiering i 2013 – og i årene fremover, hvis finansieringen fremskrives med den viden kommunen har i dag.
- En markant usikkerhed i forhold til den fremtidige finansiering. Hvis de foreløbige udmeldinger fra ministeriet er korrekte kan forværringen tilskrives ændringer i beregningsparametrene for Hjørring Kommune fra 2012 til 2013. Hvor erfaringen fra tidligere var udsving på +/- 0,25 % fra år til år udover det mellem KL og regeringen aftalte er usikkerheden nu +/- 2 %. Det betyder at grundlaget for en langsigtet planlægning er meget ringe.
Det undrer endvidere
- At marginale ændringer i parametre fra et år til et andet kan give et så anderledes resultat i forhold til den politisk udmeldte intention for Hjørring Kommune fra foråret. Trækket på Hjørring Kommunes serviceydelser har langt fra ændret sig tilsvarende.
- At overgangstilskuddet er beregnet på modeldataene fra reformindgåelsen og ikke den konkrete udmelding (det indikerer at ministeriet heller ikke har været opmærksomme på at modellen kan give så markante udsving fra år til år).
Samlet kan det konkluderes at Hjørring Kommune oplever et resultat fra udligningsreformen, der markant afviger fra de politiske intentioner kommunen opfattede som værende gældende for ændringen. Det gælder det reelle resultat, hvor Hjørring, får en markant mindre finansiering end udmeldt og i forhold til tidligere år. Det på trods af at Hjørring er en kommune, der på alle stort set alle serviceområder bruger markant færre penge pr. indbygger end landsgennemsnittet. Og derudover er der fremadrettet en markant større usikkerhed om finansieringsgrundlaget – også i strid med tidligere udmeldte politiske intentioner.
Et tilfældigt kig ud i andre danske kommuner:
Hedensted: Øget kvalitet i børnehaver
Plads til nye investeringer for 17 millioner kroner, afsat 4,3 millioner kroner til øget kvalitet for børn i kommunens børnehaver, 5,3 millioner kroner til udsatte børn og cirka 1 million kroner er øremærket til, at psykiatriområdets akutteam fortsat kan tilbyde overnatninger, akuttelefonlinjer mv. Desuden fastholdes forsøg med korttidspladser for seniorer. Afsat 2,5 millioner kroner til udvikling af en moderne produktionskommune i form af Dansk Produktions Univers, en million kroner til landdistriktsudvikling samt 2,5 millioner kroner til nye parcelhusgrunde ved Lindved Skovby.
Gladsaxe: Grønt budget med vækst og en øget social indsats
Omfattende klimatilpasningsplan, som indeholder initiativer til at nedbringe udledningen af CO2. Derudover skal der udarbejdes en grøn energiplan. Opsat solceller på Skolen boldhal. Afsat penge til at opfordre borgere og virksomheder til at handle mere grønt, men den store satsning kommer med ”Gladsaxe i vækst” puljen. 20 millioner kroner er der sat af fx til bedre trafikudvikling, træplantning og udvikling af rådhusparken. Social indsats styrket med 18 millioner kroner. Borgmester er tilfreds med sin aftale: har en sund økonomi, som bliver understøttet med en vækstpulje.
Rødovre kommune: Ny teknologi
Besparelser på hjemmeplejen og på plejehjem er fjernet, og lukkeuger i daginstitutioner og SFO’er tages ud". Investerer vi nu i ny teknologi, som gør vores hjemmepleje mere fleksibel, massive investeringer i it i folkeskolen. Rødovres børn skal være klædt optimalt på til fremtidens udfordringer”, siger borgmester Erik Nielsen (S) – også formand og forhandler for Kommunerne med Folketinget. Alle medarbejdere i hjemmeplejen får en tablet, lettere og mere fleksibelt at planlægge vagterne. Alle elever i folkeskolens 6.-10. klasse får udvidet den traditionelle skoletaske og får en pc eller tablet stillet til rådighed. Trådløse netværk på alle skoler, og der indføres en forsøgsordning med tablets på Tinderhøj Skole. Der er allerede Smart Boards i klasseværelserne. 800.000 kr. til etablering af solceller og et tilsvarende beløb til at plante et nyt træ for hvert nyfødt barn i Rødovre. De afsatte midler bliver direkte målrettet daginstitutionsområdet. Og Rødovre har valgt at afsætte flere penge på den forebyggende sundhedsindsats i kommunen, end det er aftalt mellem regeringen og KL.
Hvem burde så tage opgaven med den markant store forskel, som vi borgere i Hjørring må nøjes med?
Kommunalpolitiske ordførere, Nordjyske folketingsmedlemmer, Andre ansvarlige folketingsmedlemmer, Pressen? Nej – tavshed fra alle. Vi må nøjes med, at en ledende kommunalpolitisk kommunalordfører siger, at vi har fået 13 mio kr. mere til driften af kommunen i 2013 end vi har for 2012. Men sandheden er, at priser og lønninger forventes at stige med ca. 80 mio. kr. – så resultatet er at der mangler ca. 70 mio. kr.
Jeg mener at alle politikere i Hjørring kommune er utilfreds eller særdeles utilfreds med nedskæringer og det vi må nøjes med. Der er lavet et stort arbejde fra alle om at råbe netværk op på borgen. Derfor opfordrer jeg til at vi finder sammen med de nordjyske kommuner og går i dialog med ansvarlige folketingspolitikere om løsning af udfordringer og de skævhed vi oplever og må nøjes med.
Kvalitet dagtilbud:
”Vi har en klar aftale med regeringen om at styrke kvaliteten i dagtilbud, og den aftale overholder kommunerne,” siger KL’s formand Erik Nielsen. Antallet af børn falder, og det har naturligvis indflydelse på kommunernes prioritering af dagtilbudsområdet. At kommunerne i deres budgetter for 2013 tager højde for den aftale, vi har indgået om bedre kvalitet på dagtilbudsområdet.” Der kan være mange forskellige veje til at styrke kvaliteten. Og det er nu engang den enkelte kommune, der bedst ved, hvordan kvaliteten i de enkelte dagtilbud løftes,” understreger KL’s formand. Ansætte flere pædagoger, fokus på en anden tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde, planlægning af læringsforløb. Og så kan der være kommuner, der har behov for noget helt tredje,” siger Erik Nielsen.
Lærernes overenskomst:
Målet er i forhandlinger om ny overenskomst, at få skabt plads til, at de kommunale ledere får mest mulig rum til at gennemføre forandringer og udvikle, dér hvor de lokalt har behov. Vi er blandt andet klar til at se kritisk på lærernes arbejdstidsaftale. Grundlæggende ønske er, at ledelserne på de kommunale arbejdspladser får plads og frihed til at gennemføre forandringer i forhold til lokale behov. Det er helt centralt for os, at overenskomsterne ikke må være en hindring for udvikling. Tværtimod skal de give plads til ledelse og forandring. Det gør de ikke alle steder i dag. Fx er der på folkeskoleområdet særlige regler om, at det skal aftales med Danmarks Lærerforening, hvad lærerne skal bruge deres arbejdstid til. Det går ikke længere, derfor skal vi have ændret anvendelsen af lærernes arbejdstid tilrettelægges i aftaler. Det vil svare til, at der var aftaler med fx Dansk Sygeplejeråd om, præcis hvor meget arbejdstid en sygeplejerske må tilbringe med patienterne. Og det spænder ben for, at skolerne kan udvikle og forny undervisningen, som det passer bedst lokalt,” siger Michael Ziegler, som forhandler overenskomst på kommunernes vegne via Kommunernes Landsforening.
Der er også andre områder end lærernes arbejdstid, hvor der er behov for at se kritisk på, om overenskomsterne nu også passer til de kommunale arbejdspladser af i dag.
Budgetforhandlingerne:
Lokallisten arbejdet sig ind i budgetaftaler, idet vi ønsker at præge udviklingen til gavn for borgerne i Hjørring Kommune. Alt for presset proces om mulige besparelser, med baggrund i de store ændringer som mødte os henover sommerferien.
Vi har i forhandlingerne oplevet en lukket dialog fra Venstre og konservative om deres udspil – kr for kr.? - er det Christiansborgsk må at forhandle på? - kan det gennemføres? - hvordan? - ser vi det i udvalgene? tør Venstre og Konservative stå på mål for disse uansvarlige besparelser? - eller er det bare varm luft, en gratis omgang?
For I har jo ikke ønsket at forhandle med andre om jeres besparelser på trods af, at jeg meldte ud om vilje til forhandling af jeres udspil. Men det fik vi ikke lejligheden til – vi fik jeres forslag til lukketid for budgetforslag. Så der er efter min mening Christiansborgsk og ikke lokaldemokrati – hvor vi løser opgaver til gavn for borgerne.
Har Venstre og Konservative gjort sig fortjent til at lede kommunen?
Budget 2013
Fremtiden er meget usikker. Budget over tid viser store udfordringer.
Vi går ind i et ansvarligt budget, med en lille afvejet, ansvarlig skattestigning
som vi må nøjes med under hensyn til en prioritering med en medmenneskelig indsigt i forhold til den blå sti med yderligere besparelse og trusler om nedsat borgerservice
– med et andet medmenneskeligt syn?
Lokallisten
Viggo Bilde, Gruppeformand
Ingen andre har sagt noget om den service vi må nøjes med at tilbyde borgerne i kommunen, og de forringelser som vi er tvunget til at gennemføre.
Det er ikke godt at være borger i Hjørring fordi, vi borgere må nøjes med markant lavere service end gennemsnittet i Danske kommuner.
Det er ikke godt at være ung i Hjørring fordi, de unge må nøjes med 10% mindre undervisning end en andre unge i gennemsnitlig dansk kommune.
Det er ikke godt at være ældre og handicappet i Hjørring fordi, de må nøjes med færre midler til omsorg og pleje end gennemsnittet af service i en dansk kommune.
Så det er ikke nemt at være borgmester / samarbejdende byråd i Hjørring fordi, der skal gennemføres nedskæringer, fyringer, og hvilken vej er der for os alle?
Faktaoplysninger:
I August 2012 - Udligningsreformen set fra Hjørring
Hjørring Kommune havde i de første år efter kommunesammenlægningen en udvikling, der kendes fra mange andre kommuner. Fokus var på indkøring og ”at få styr på tingene og økonomien”. Sidste kapitel i indkøringen blev taget med budget 2010-2013, hvor en række tiltag blev iværksat med henblik på styrkelse af kommunens likviditet.
Med dette afsæt valgte det nye byråd en tilgang til budgetlægningen, hvor fokus især blev rettet mod effekter af beslutningerne i et 3-4 års perspektiv.
Budget 2011-2014 havde fokus dels på tilpasninger som følge af den demografiske udvikling (herunder rammerne for en ny skolestruktur, der efterfølgende blev udmøntet med lukning af 7 skoler, rammerne for en ny dagtilbudsstruktur, omstillinger på ældreområdet osv.) og dels på yderligere konsolidering af økonomien med sigte på muligheden for at investere både i omlægninger der kan give driftsbesparelser og tiltag, der kan imødegå befolkningstilbagegangen.
Aftalen blev fulgt op i 2012 med udmøntning af investering og fortsat fokus på omstillinger på den lange bane til imødegåelse af det demografiske udgiftspres og en forventning om at de overordnede samfundsøkonomiske rammer ville medføre et finansieringspres over tid.
Forudsætningerne for disse aftaler har været en nogenlunde forudsigelighed på finansieringssiden. Udsvingene fra år til år som følge af forskydninger, der påvirker det generelle tilskud, var typisk på +/- 0,25 % - og hertil kom de ændringer som økonomiaftalen mellem stat og KL udmøntede.
Med denne viden i baghovedet var det også med fortrøstning og glæde at Hjørring Kommune i foråret 2012 erfarede at den politiske intention bag udligningsreformen var at en kommune som Hjørring fremadrettet skulle opleve yderligere udligning (konkret med en gevinst på 15 mio. kr. årligt). Dette medvirkede en fortsat tro på at strategien med at fokusere på det lange sigt er den rigtige og at opgaven i forbindelse med budget 2013-2016 var dels at sikre mulighed for gennemførelse af vækstinvesteringerne fra 2012 og en fortsat tilpasning af udgiftsniveauet til imødegåelse af det demografiske udgiftspres og en forventning om strammere rammer med en mindre finansiering over tid.
Strategien virkede også stadig rigtig efter indgåelse af økonomiaftalen i juni 2012 – en aftale med ekstraordinær finansiering i 2013 og mindre finansiering over tid.
Det var derfor med stor overraskelse at Hjørring Kommune beregnede finansieringssiden efter den endelige udmelding vedrørende tilskud, udligning, skattegrundlag med videre. I stedet for en gevinst var resultatet en markant ringere finansiering (med en forværring på knap 2 % af den samlede finansiering, hvor i hvert fald 1,5 % kan tilskrives den ændrede udligning).
Det efterlader Hjørring Kommune med to store udfordringer:
- Der mangler markant finansiering i 2013 – og i årene fremover, hvis finansieringen fremskrives med den viden kommunen har i dag.
- En markant usikkerhed i forhold til den fremtidige finansiering. Hvis de foreløbige udmeldinger fra ministeriet er korrekte kan forværringen tilskrives ændringer i beregningsparametrene for Hjørring Kommune fra 2012 til 2013. Hvor erfaringen fra tidligere var udsving på +/- 0,25 % fra år til år udover det mellem KL og regeringen aftalte er usikkerheden nu +/- 2 %. Det betyder at grundlaget for en langsigtet planlægning er meget ringe.
Det undrer endvidere
- At marginale ændringer i parametre fra et år til et andet kan give et så anderledes resultat i forhold til den politisk udmeldte intention for Hjørring Kommune fra foråret. Trækket på Hjørring Kommunes serviceydelser har langt fra ændret sig tilsvarende.
- At overgangstilskuddet er beregnet på modeldataene fra reformindgåelsen og ikke den konkrete udmelding (det indikerer at ministeriet heller ikke har været opmærksomme på at modellen kan give så markante udsving fra år til år).
Samlet kan det konkluderes at Hjørring Kommune oplever et resultat fra udligningsreformen, der markant afviger fra de politiske intentioner kommunen opfattede som værende gældende for ændringen. Det gælder det reelle resultat, hvor Hjørring, får en markant mindre finansiering end udmeldt og i forhold til tidligere år. Det på trods af at Hjørring er en kommune, der på alle stort set alle serviceområder bruger markant færre penge pr. indbygger end landsgennemsnittet. Og derudover er der fremadrettet en markant større usikkerhed om finansieringsgrundlaget – også i strid med tidligere udmeldte politiske intentioner.
Et tilfældigt kig ud i andre danske kommuner:
Hedensted: Øget kvalitet i børnehaver
Plads til nye investeringer for 17 millioner kroner, afsat 4,3 millioner kroner til øget kvalitet for børn i kommunens børnehaver, 5,3 millioner kroner til udsatte børn og cirka 1 million kroner er øremærket til, at psykiatriområdets akutteam fortsat kan tilbyde overnatninger, akuttelefonlinjer mv. Desuden fastholdes forsøg med korttidspladser for seniorer. Afsat 2,5 millioner kroner til udvikling af en moderne produktionskommune i form af Dansk Produktions Univers, en million kroner til landdistriktsudvikling samt 2,5 millioner kroner til nye parcelhusgrunde ved Lindved Skovby.
Gladsaxe: Grønt budget med vækst og en øget social indsats
Omfattende klimatilpasningsplan, som indeholder initiativer til at nedbringe udledningen af CO2. Derudover skal der udarbejdes en grøn energiplan. Opsat solceller på Skolen boldhal. Afsat penge til at opfordre borgere og virksomheder til at handle mere grønt, men den store satsning kommer med ”Gladsaxe i vækst” puljen. 20 millioner kroner er der sat af fx til bedre trafikudvikling, træplantning og udvikling af rådhusparken. Social indsats styrket med 18 millioner kroner. Borgmester er tilfreds med sin aftale: har en sund økonomi, som bliver understøttet med en vækstpulje.
Rødovre kommune: Ny teknologi
Besparelser på hjemmeplejen og på plejehjem er fjernet, og lukkeuger i daginstitutioner og SFO’er tages ud". Investerer vi nu i ny teknologi, som gør vores hjemmepleje mere fleksibel, massive investeringer i it i folkeskolen. Rødovres børn skal være klædt optimalt på til fremtidens udfordringer”, siger borgmester Erik Nielsen (S) – også formand og forhandler for Kommunerne med Folketinget. Alle medarbejdere i hjemmeplejen får en tablet, lettere og mere fleksibelt at planlægge vagterne. Alle elever i folkeskolens 6.-10. klasse får udvidet den traditionelle skoletaske og får en pc eller tablet stillet til rådighed. Trådløse netværk på alle skoler, og der indføres en forsøgsordning med tablets på Tinderhøj Skole. Der er allerede Smart Boards i klasseværelserne. 800.000 kr. til etablering af solceller og et tilsvarende beløb til at plante et nyt træ for hvert nyfødt barn i Rødovre. De afsatte midler bliver direkte målrettet daginstitutionsområdet. Og Rødovre har valgt at afsætte flere penge på den forebyggende sundhedsindsats i kommunen, end det er aftalt mellem regeringen og KL.
Hvem burde så tage opgaven med den markant store forskel, som vi borgere i Hjørring må nøjes med?
Kommunalpolitiske ordførere, Nordjyske folketingsmedlemmer, Andre ansvarlige folketingsmedlemmer, Pressen? Nej – tavshed fra alle. Vi må nøjes med, at en ledende kommunalpolitisk kommunalordfører siger, at vi har fået 13 mio kr. mere til driften af kommunen i 2013 end vi har for 2012. Men sandheden er, at priser og lønninger forventes at stige med ca. 80 mio. kr. – så resultatet er at der mangler ca. 70 mio. kr.
Jeg mener at alle politikere i Hjørring kommune er utilfreds eller særdeles utilfreds med nedskæringer og det vi må nøjes med. Der er lavet et stort arbejde fra alle om at råbe netværk op på borgen. Derfor opfordrer jeg til at vi finder sammen med de nordjyske kommuner og går i dialog med ansvarlige folketingspolitikere om løsning af udfordringer og de skævhed vi oplever og må nøjes med.
Kvalitet dagtilbud:
”Vi har en klar aftale med regeringen om at styrke kvaliteten i dagtilbud, og den aftale overholder kommunerne,” siger KL’s formand Erik Nielsen. Antallet af børn falder, og det har naturligvis indflydelse på kommunernes prioritering af dagtilbudsområdet. At kommunerne i deres budgetter for 2013 tager højde for den aftale, vi har indgået om bedre kvalitet på dagtilbudsområdet.” Der kan være mange forskellige veje til at styrke kvaliteten. Og det er nu engang den enkelte kommune, der bedst ved, hvordan kvaliteten i de enkelte dagtilbud løftes,” understreger KL’s formand. Ansætte flere pædagoger, fokus på en anden tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde, planlægning af læringsforløb. Og så kan der være kommuner, der har behov for noget helt tredje,” siger Erik Nielsen.
Lærernes overenskomst:
Målet er i forhandlinger om ny overenskomst, at få skabt plads til, at de kommunale ledere får mest mulig rum til at gennemføre forandringer og udvikle, dér hvor de lokalt har behov. Vi er blandt andet klar til at se kritisk på lærernes arbejdstidsaftale. Grundlæggende ønske er, at ledelserne på de kommunale arbejdspladser får plads og frihed til at gennemføre forandringer i forhold til lokale behov. Det er helt centralt for os, at overenskomsterne ikke må være en hindring for udvikling. Tværtimod skal de give plads til ledelse og forandring. Det gør de ikke alle steder i dag. Fx er der på folkeskoleområdet særlige regler om, at det skal aftales med Danmarks Lærerforening, hvad lærerne skal bruge deres arbejdstid til. Det går ikke længere, derfor skal vi have ændret anvendelsen af lærernes arbejdstid tilrettelægges i aftaler. Det vil svare til, at der var aftaler med fx Dansk Sygeplejeråd om, præcis hvor meget arbejdstid en sygeplejerske må tilbringe med patienterne. Og det spænder ben for, at skolerne kan udvikle og forny undervisningen, som det passer bedst lokalt,” siger Michael Ziegler, som forhandler overenskomst på kommunernes vegne via Kommunernes Landsforening.
Der er også andre områder end lærernes arbejdstid, hvor der er behov for at se kritisk på, om overenskomsterne nu også passer til de kommunale arbejdspladser af i dag.
Budgetforhandlingerne:
Lokallisten arbejdet sig ind i budgetaftaler, idet vi ønsker at præge udviklingen til gavn for borgerne i Hjørring Kommune. Alt for presset proces om mulige besparelser, med baggrund i de store ændringer som mødte os henover sommerferien.
Vi har i forhandlingerne oplevet en lukket dialog fra Venstre og konservative om deres udspil – kr for kr.? - er det Christiansborgsk må at forhandle på? - kan det gennemføres? - hvordan? - ser vi det i udvalgene? tør Venstre og Konservative stå på mål for disse uansvarlige besparelser? - eller er det bare varm luft, en gratis omgang?
For I har jo ikke ønsket at forhandle med andre om jeres besparelser på trods af, at jeg meldte ud om vilje til forhandling af jeres udspil. Men det fik vi ikke lejligheden til – vi fik jeres forslag til lukketid for budgetforslag. Så der er efter min mening Christiansborgsk og ikke lokaldemokrati – hvor vi løser opgaver til gavn for borgerne.
Har Venstre og Konservative gjort sig fortjent til at lede kommunen?
Budget 2013
Fremtiden er meget usikker. Budget over tid viser store udfordringer.
Vi går ind i et ansvarligt budget, med en lille afvejet, ansvarlig skattestigning
som vi må nøjes med under hensyn til en prioritering med en medmenneskelig indsigt i forhold til den blå sti med yderligere besparelse og trusler om nedsat borgerservice
– med et andet medmenneskeligt syn?
Lokallisten
Viggo Bilde, Gruppeformand
Abonner på:
Indlæg (Atom)
