Om bloggen
Politikerbloggen bliver skrevet af politikere i Hjørring Kommunes byråd.
Her kan du læse debatindlæg og følge med i den politiske hverdag i kommunen.
Du er velkommen til at komme med kommentarer til indlæggene og på den måde debattere aktuelle emner.
Husk blot at holde en god debatkultur.
Læs mere om Dialog og debat

16. jun. 2010
Udspil til ny struktur for skoler og dagtilbud ligger nu klar til politisk behandling.
Forslaget om lukning af op til 11 skoler og 9 daginstitutioner er drastisk og berører rigtig mange borgere i Hjørring Kommune - Men det er nødvendigt, at vi tager politisk ansvar for at sikre kvaliteten i vores daginstitutioner og skoler nu og i fremtiden. Skoleområdet er økonomisk meget trængt. Vi har i den senere tid oplevet et markant indhug i fagligheden, da det blev nødvendigt at gå ned på minimumstimetallet for størstedelen af kommunens skoler.
Som fremtiden tegner sig med udsigt til en årlig nedgang i elevtallet på 100 om året, bliver det meget svært for skolerne at opretholde fagligheden og kvaliteten fremover. Det samme gør sig gældende for dagtilbudsområdet, hvis ikke der sker en strukturtilpasning her også. Det kan vi ikke være bekendt over for vores børn. Det er vigtigt at de får gode muligheder for læring og udvikling – det har betydning for vores alles fælles fremtid i Hjørring Kommune!
Den økonomiske udfordring på skoleområdet
I de senere år er den økonomiske situation på skoleområdet blevet gradvist værre, og denne udvikling fortsætter desværre i hastigt tempo, hvis ikke vi gør noget for at få rettet op på skolevæsnets situation. Gevinsterne er til at få øje på, hvis vi foretager en strukturtilpasning nu.
Vi sparer penge på driften af de mange tomme kvadratmetre, og vi opnår besparelser ved at optimere elevtallet i klasserne. Kommer der bare et par elever mere i hver klasse, vil der være råd til flere timer, bedre undervisningsmidler, bedre tilpasset undervisning (også for de svagere elever) og forbedringer af de fysiske rammer. Gør vi ikke noget, bliver det svært at se, hvordan skolerne i fremtiden skal kunne honorere lovgivningens krav til undervisningen.
Det faldende elevtals betydning
Som skolestrukturen ser ud i dag får vi ikke nok for de penge, vi bruger på området, fordi vi ikke udnytter lokalekapaciteten og lærerressourcerne i tilstrækkeligt omfang – dette forstærkes når elevtallet falder. Prognoserne for elevtallet i Hjørring Kommune ser ikke for gode ud – vi mister 1300 elever i løbet af de næste 14 år. Det svarer til, at vi må lukke én af de mindre skoler om året i de næste 14 år, for at imødegå elevtalsfaldet.
Vælger vi en anden løsning, hvor vi tænker kommunens skolevæsen som en helhed frem for at benytte salamimetoden, har vi mulighed for at lave en strukturændring, som på den lange bane vil komme alle kommunens børn til gavn.
Pædagogik og høj faglighed
Vi kan få meget højere kvalitet og imødegå børnetalsfaldet positivt ved en strukturændring på skole- og dagtilbudsområdet. Vores udskoling vil blive markant styrket ved strukturændringen ved at samle overbygningerne. Det giver muligheder for større valgmuligheder og mere målrettet undervisning af eleverne, og det har den effekt, at flere af vores unge bliver rustet til at tage en uddannelse. Når volumen øges, vil der også skabes gode muligheder for holddeling og undervisning tilpasset den enkelte elev.
På daginstitutionsområdet vil samlingen af børnene på færre institutioner også give bedre muligheder for det pædagogiske arbejde med børnene samt dække åbningstider og ferier mv. Herudover giver en mere robust økonomi for begge områder også bedre muligheder for kompetenceudvikling og videreuddannelse af det pædagogiske personale.
Jeg ser frem til den politiske proces og håber, at vi politikere sammen kan finde den bedste løsning for vores børn og sikring af vores fælles fremtid i Hjørring Kommune!
Klik ind på www.hjoerring.dk/helhedsplan og læs mere om strukturforslaget og processen.

Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Forslag til ændring af skolestruktur i Hirtshals området:
Jeg foreslår, at man i stedet beholder Tornby og Horne Skole og lukker Ulvkærskolen og laver Hirtshals Skole om til en ren overbygningsskole (7. til 9. klasse) for hele området. Opdelingen kan så være ex. at man flytter Hirtshals børnene til Tornby og Ulvkær børnene til Horne.
Historikken de seneste år viser, at børnene fra Ulvkærområdet har flyttet deres børn til netop de 2 skoler.
Jeg mener ikke at Hirtshals by kan ”tåle” at vi lukker Hirtshals Skole. Byens butikker har det i forvejen svært. Byen har en utrolig aktiv og initiativrig handelsstandsforening og et aktivt erhvervsliv, som laver alle mulige tiltag for byen og dens turister.
I gammel Hirtshals Kommune brugte man at sende de unge mennesker i erhvervspraktik, så de af den vej kunne prøve deres erhvervsønsker. Vi har alle muligheder for, at inddrage erhvervslivet og forskellige forskningsmiljøer – Nordsøcentret ex. Skolen kan søge midler/fonde sammen med ex. Ålborg Universitet – så vi af den vej måske kan bibeholde de unge mennesker i området, så de ikke flytter fra kommunen. Af den vej kan vi måske få et stigende børnetal og nye arbejdspladser til kommunen.
Mht. Tornby og Horne skoler har de begge gode og solide bygninger med gode udenomsarealer og ikke mindst haller, som er et væsentligt plus. De har desuden gode SFO´er og børnehaver.
Som det er nu skal børnene fra Ulvkærskolen på cykel i hallen for at have idræt.
Ulvkærskolen er i en utrolig dårlig forfatning, når der regner skal man have gummistøvler på for at komme tørskoet i skole. Man kunne i stedet rive skolen ned og lave et nyt attraktivt boligområdet, da der i det område stort set ikke er flere byggegrunde.
Dette forslag giver også idrætsforeningerne i de enkelte lokalområder mulighed for at bibeholde deres aktiviteter (indtægter) her tænker jeg på Dana Cup, Pondus Cup og Tornby Cup, som giver indtægter til klubberne, butikkerne, campingpladserne og hotellerne. Dana Cup som er et stort aktiv for hele kommunen mister ikke så mange overnatningsmuligheder.
Jeg tror ikke at fald i huspriserne og fraflytningerne fra området vil være ret stort ved denne struktur. Hvis man benytter den udmeldte struktur vil Horne og især Åbyen blive meget ramt, da de kommer til at ligge lagt fra alt.
Det er for mig ganske ubegribeligt at man som lokalpolitiker i det deciderede udkants-DK er så lidt visionær, at man ikke kan indse, at når man lukker 11 skoler så lukker man helt og delvist tilsvarende mange byer for alvor ned!?
Lukker man en skole ned - så lukker man også børneinst. samt sætter en effektiv stopper for al tilflytning
samt starter en fraflytning med nedvurdering af boliger til følge!
Jeg undrer mig over, at man som politiker kan være så troløs mod sit "hjemland"; - det er altså lidt ufatteligt!
For her snakker vi alene om "kroner", som man nærmere burde have kæmpet mere med regeringen omkring - her er al alm. velfærd og ordentlighed ladt totalt i stikken!
I lukker landsbysamfundene ned og I ved det faktisk! I lader som om at I har gode argumenter, mens I gør det;
men det har I slet ikke.
Har I overhovedet "regnet på", hvad denne store omvæltning kommer til at koste kommunen i form af elendige bysamfunds problemer fremover?
På den korte bane mener I at have ret, fordi en regning vi egentlig ikke alle her på landet føler os berettiget til at modtage - skal betales.
På den lange bane nedlægger I alle de små bysamfund - og dét bliver I ikke
takket for ved næste valg!
Måske skulle KL med jeres støtte have kæmpet rigtig meget hårdere med dén regering, som reelt er årsagen til dette dilemma!
Jeg er helt enig med Niels, det er helt utroligt at man bare uden videre er villig til at lukke og slukke for de små trygge landsbysamfund
Det er med vantro, at jeg forstår, der foreslås en nedlægning af de små skoler i Hjørring Kommune. Det er intet mindre end katastrofalt, ikke mindst overfor det , man så nobelt debatterer som ” Det skæve Danmark”.
Jeg har selv en søn, der netop har afsluttet 4. kl i Mosbjerg Skole. Jeg vil kalde den skole vores Nær-skole. Det er en fin lille skole hvor undervisningen varetages meget samvittighedsfuldt og kreativt!
Hvor selv de mindste kender alle på skolen, og det giver barnet tryghed og klarhed over sin situation og sin hverdag. Det giver ro og basal tryghed til god indlæring i eget tempo.
Hver lærer kender sine elever , og der er et stærkt og godt netværk med forældrekontakt ved problemløsninger og samarbejde.
Fagligt og menneskeligt er der overskud til at tage sig af en nuanceret indsats overfor den enkelte elev.
Identitet og menneskesyn.
Skolen indgår i landsbyens dagligliv som et samlende sted. Man orienterer sig om skolen og skolens begivenheder, og Mosbjerg er et levende sted, netop fordi man har en skole, der stadig er samlingspunkt. Det giver identitet. Man orienterer sig som barn intenst i forhold til nærmiljøet, og her opleves det at skolen er i centrum af nabolaget som en base, en definition af sin egen verden.
Det er her, i det nærvær, vi mærker hinanden som mennesker. Skolen har betydning ikke kun for børnenes tilværelse men alle medborgeres nærmiljø.
Og det er derfor vi må spørge os selv, om vi i virkeligheden forlader eet menneskesyn til fordel for et andet:
Handler vore børns skolegang og det menneskesyn, vi lægger bag den, om ydelse, præstation, eller handler skolegang om at udvikle hele mennesker, der, med en god indre basis, er i stand til at tage imod, hvad livet bringer, og til at tilegne sig videreuddannelse derfra?
Ved at give børnene de små skoler sørger vi for deres oplevelse af sig selv i forhold til nærmiljø, og til medmennesket, vi giver tryghed og et aktivt liv, hvor vi bor. Vi fokuserer på det ”skæve” Danmarks værdier, og tillader kreativt samfund i yderområder....
mvh vibeke Rolskov Måstrup, v. Mosbjerg.
Hvis vi ønsker og nikker ja til, at ”størrelsen alene gør det”, får vi en virkelighed:
hvor vore børn skal transporteres afsted over lange afstande, hver dag bruge deres tid og energi på vejen.
hvor skolen er så stor, at man ikke kan kapere at interessere sig for ”naboklasserne”, hvor forældre ikke kender andre forældre og slet ikke børnene.
Og i værste fald, hvor lærere må give op overfor at engagere sig aktivt i det enkelte barn i mængden.
Skoleliv bliver ikke integreret dagligliv her og nu, men noget, der foregår et andet sted. Og ensbetydende med lang kedsommelig og co2 -forurenende kørsel.
Jeg forstår ikke, hvordan man overhovedet kan overveje at tage en centraliseret skolestruktur ind i som et alternativ. Det fornemmes og opleves som gammeldags, ja passé, og direkte i modstrid med ønske om liv i de små lokale samfund.
Nå, jo! der er talt om forbedret faglighed og økonomi.
Men velfungerende samfundsøkonomi er vel mange ting? vil man nedlægge skoler, skal andet og nyt vel bygges, og samtidig bliver dyr transport i een uendelighed til alle aktiviteter nødvendiggjort?
Og hvad med nærmiljøets skolerelaterede-arbejdspladser?
Hvad med sideproblematikker, omkostninger og behandling af evt. manglende trivsel, fysisk og psykisk, ved den uigennemskuelige skole?
Og da livskvalitet er det accepterede ord for nutidsmenneskets lykke-oplevelse, så spørger jeg: hvad er børnenes livskvalitets-oplevelse værd? På kort og lang sigt?
Vi ved jo med nyere forskning at lykkelige, trygge og stressfrie mennesker lever sundere, bedre, klarer sig selv. Kunne der være et langtids-økonomisk aspekt her, der skulle ses på? Eller er det lige meget, fordi det tilhører en anden pengekasse?
Hvad er det for en velstand, vi ønsker os?
Hvad er det for en fremtid, vi planter i vores nutid?
Ja, i en tid, hvor vi alle taler om bæredygtighed, om individets værdi og stressfrie udvikling og om co2-forbrug og økologi, hvor ”udkants-Danmark” endelig er kommet med i resten af Danmarks bevidsthed, og vi ønsker ideer til hjælp for ”provinsens”overlevelse, vil vi da blindt acceptere, at en væsentlig basis for de små landsbymiljøer og vore børns identitetsdannelse bliver hovedkulds fjernet?
Hvordan kan man i Hjørring kommune forsvare en så ”politisk ukorrekt” tankegang?
Skal Nordjylland bestå af den ene spøgelseslandsby efter den anden? Ups, m.h.t. økonomi! Hvad betyder det for værdien af vore bosteder?
Det gælder ikke kun os, der har mindre børn i skolerne nu. Det gælder os alle, der bebor de levende småsteder. Det gælder alle, der vil at landet skal leve i landområder også.
Med venlig hilsen
Vibeke Rolskov, Måstrup gl. Købmandsgaard, ved Mosbjerg.
Der er djævelsk meget politik i de nuværende besparelsestiltag, der jo ender med at nedlægge flere lokalsamfund, fx også her i Mosbjerg, hvor jeg bor og glæder mig over skole, SFO, Brugs og ægte liv! En by!
Hvor er forresten politikeren henne, der har oprettet denne her blog?
Kan han ikke svare?
Den nuværende borgerlige regering nedlægger lokalsamfundene hen over ørerne på kommunerne, hvis penge er blevet alt for små nu!
For mig at se er det en taktisk manøvre af rang, at få kommunen her til at spare, fordi den ikke har råd til andet!
Regeringen kan overlade ansvaret for det hele til den lokale kommune!
Al den snak omkring faldende børnetal modgåes jo nemt af al den armod det vil give, at fremover så nedlægger vi fx. Astrup, Hørmested, Mosbjerg - og så får man et landligt proletariat man udemærket kender fra fx. Loll./Falster eller Mors, hvor huse står og forfalder og billigt lejes ud til social-flygtninge fra det ganske Dk.
I forvejen har Hjørring Kommune jo visse faldefærdige rønner stående;
fremover vil der blive flere, som evt. kan sikres udlejet til løbende underlige drifter, herunder bordel,
når ejendomspriserne falder!
Nogen bør tage sig sammen!
Der er indkaldt til Borgermøde i Mosbjerg - på skolen kl. 19 d. 1/7 og
mød så talstærkt op!
Send en kommentar