Forslaget om lukning af op til 11 skoler og 9 daginstitutioner er drastisk og berører rigtig mange borgere i Hjørring Kommune - Men det er nødvendigt, at vi tager politisk ansvar for at sikre kvaliteten i vores daginstitutioner og skoler nu og i fremtiden. Skoleområdet er økonomisk meget trængt. Vi har i den senere tid oplevet et markant indhug i fagligheden, da det blev nødvendigt at gå ned på minimumstimetallet for størstedelen af kommunens skoler.

Som fremtiden tegner sig med udsigt til en årlig nedgang i elevtallet på 100 om året, bliver det meget svært for skolerne at opretholde fagligheden og kvaliteten fremover. Det samme gør sig gældende for dagtilbudsområdet, hvis ikke der sker en strukturtilpasning her også. Det kan vi ikke være bekendt over for vores børn. Det er vigtigt at de får gode muligheder for læring og udvikling – det har betydning for vores alles fælles fremtid i Hjørring Kommune!

Den økonomiske udfordring på skoleområdet
I de senere år er den økonomiske situation på skoleområdet blevet gradvist værre, og denne udvikling fortsætter desværre i hastigt tempo, hvis ikke vi gør noget for at få rettet op på skolevæsnets situation. Gevinsterne er til at få øje på, hvis vi foretager en strukturtilpasning nu.

Vi sparer penge på driften af de mange tomme kvadratmetre, og vi opnår besparelser ved at optimere elevtallet i klasserne. Kommer der bare et par elever mere i hver klasse, vil der være råd til flere timer, bedre undervisningsmidler, bedre tilpasset undervisning (også for de svagere elever) og forbedringer af de fysiske rammer. Gør vi ikke noget, bliver det svært at se, hvordan skolerne i fremtiden skal kunne honorere lovgivningens krav til undervisningen.

Det faldende elevtals betydning
Som skolestrukturen ser ud i dag får vi ikke nok for de penge, vi bruger på området, fordi vi ikke udnytter lokalekapaciteten og lærerressourcerne i tilstrækkeligt omfang – dette forstærkes når elevtallet falder. Prognoserne for elevtallet i Hjørring Kommune ser ikke for gode ud – vi mister 1300 elever i løbet af de næste 14 år. Det svarer til, at vi må lukke én af de mindre skoler om året i de næste 14 år, for at imødegå elevtalsfaldet.

Vælger vi en anden løsning, hvor vi tænker kommunens skolevæsen som en helhed frem for at benytte salamimetoden, har vi mulighed for at lave en strukturændring, som på den lange bane vil komme alle kommunens børn til gavn.

Pædagogik og høj faglighed
Vi kan få meget højere kvalitet og imødegå børnetalsfaldet positivt ved en strukturændring på skole- og dagtilbudsområdet. Vores udskoling vil blive markant styrket ved strukturændringen ved at samle overbygningerne. Det giver muligheder for større valgmuligheder og mere målrettet undervisning af eleverne, og det har den effekt, at flere af vores unge bliver rustet til at tage en uddannelse. Når volumen øges, vil der også skabes gode muligheder for holddeling og undervisning tilpasset den enkelte elev.

På daginstitutionsområdet vil samlingen af børnene på færre institutioner også give bedre muligheder for det pædagogiske arbejde med børnene samt dække åbningstider og ferier mv. Herudover giver en mere robust økonomi for begge områder også bedre muligheder for kompetenceudvikling og videreuddannelse af det pædagogiske personale.

Jeg ser frem til den politiske proces og håber, at vi politikere sammen kan finde den bedste løsning for vores børn og sikring af vores fælles fremtid i Hjørring Kommune!

Klik ind på www.hjoerring.dk/helhedsplan og læs mere om strukturforslaget og processen.

Skolelukninger er ikke sjove, men desværre er de blevet nødvendige i Hjørring Kommune. Derfor er der i dag kommet et forslag om lukning af 11 skoler. Når vi kigger 10-15 år frem, så har vi desværre hverken nok børn eller økonomi til at opretholde de nuværende tilbud på skoleområdet. Det er virkeligheden og den må vi forholde os til og reagere på.

Der er flere formål med ændringen i skolestrukturen. Vi skal bl.a. have styrket vores inklusion, ligesom vi skal styrke fase 3 (udskolingen). Derudover er der primært 3 formål med strukturændringen:

Høj faglighed – herunder sikring af det vejledende timetal
Desværre har vi pga. dårlig økonomi på skoleområdet måtte skære i timetallet, således at børnene på de fleste skoler vil få færre undervisningstimer end tidligere. Faktisk kommer næsten alle skoler ned på at undervise det absolut lavest tilladte antal timer (minimumstimetallet). Det er ikke holdbart og det er heller ikke løsningen på den økonomiske situation, når vi ved at uddannelse er vigtigt for vores børn og for landets fremtid. Vi burde ligge på det højest mulige antal timer, så børnene modtager mest mulig læring. For at komme op på, og gerne over, det vejledende timetal skal vi spare andre steder på skoleområdet, f.eks. på drift – ved at lukke skoler. Kvalitet er vigtigere end kvantitet.

Økonomisk robusthed og råderum
Kommunen er i en vanskelig økonomisk situation. Ingen fagområde har overskud til at dække de underskud der findes på de øvrige fagområder. Derfor er det meget vigtigt, at hvert område overholder sit budget. Når der så oveni den i forvejen dårlige økonomi på skoleområdet også bliver overført et stort underskud fra 2009, så står det meget slemt til. Vi fandt en økonomisk gevinst på ca. 4 mio. kroner og derudover har vi sparet ca. 6 mio. kroner på bl.a. kørsel med handicappede, lærer-assistent ordninger, skolekantiner m.m. Alt sammen noget der kunne lade sig gøre, men som har haft påvirkning på de berørtes dagligdag. Dermed står vi tilbage med, at vi skal finde ca. 25 mio. kroner i besparelser. Ved at lukke 2 større og 9 mindre skoler opnår vi en årlig besparelse på ca. 26 mio. kroner.
Mange skoleledere og skolelærere har en ganske ubehagelig hverdag, fordi de kender til den dårlige økonomi og frygter hvornår deres stilling eller deres skole bliver sparet væk. Vi skylder vores ansatte på skoleområdet en hverdag uden den frygt. De skal have ro og skolelederne skal for engangsskyld have mulighed for at kunne planlægge og se frem i tiden uden frygt for hvornår næste nedskæringsrunde kommer. Derfor tager vi godt fat nu, så vi ikke om 2-3 år skal i gang med samme manøvre igen.

Faldende børnetal
Et andet vigtigt argument for dette forslag er, at børnetallet er drastisk faldende i Hjørring Kommune. Vi ved allerede nu, at der i de næste 6 år vil starte betydeligt færre børn i skole end tidligere. Og ifølge prognoser ændrer dette sig ikke på sigt. Over de næste 13 år vil børnetallet i gennemsnit falde med ca. 100 elever per år. Altså i 2023 vil der være ca. 1300 færre børn i skolerne i Hjørring Kommune end der er i år. Så giver det sig selv, at vi ikke kan opretholde det samme antal tilbud på skoleområdet. Og slet ikke, når man allerede nu har årgange på helt ned til 3 elever på enkelte skoler.

Det er vigtigt at slå fast, at vi politikere ikke er ligeglade med de små bysamfund. Det handler heller ikke om, at alt skal flyttes til eller bevares i Hjørring. Det faldende børnetal vil naturligvis også kunne mærkes i de større byer, derfor er der i planen lagt op til, at Holmegaardskolen i Hjørring midtby, som faktisk er en af kommunens største skoler, skal lukkes og eleverne i det distrikt skal flyttes til andre skoler i Hjørring. Det samme sker i kommunens næststørste by, Hirtshals, hvor en stor byskole, Hirtshals Skole, lukkes. Desværre må vi også konstatere, at der bor færre og færre børn i de mindre byer i kommunen, ligesom flere og flere forældre allerede nu flytter deres børn fra små landsbyskoler ind til de større byskoler i Hjørring, Hirtshals, Sindal, Vrå og Tårs.

Det er ganske ubehageligt at skulle træffe en sådan politisk beslutning, men det er nødvendigt. Som politikere bliver vi nødt til at tænke fremad og træffe beslutninger, som måske ikke er populære her og nu, men som giver mening på sigt.

Vi har ikke børn nok til at bevare alle kommunens skoler. Vi har ikke penge nok til at bevare alle kommunens skoler. Og vi SKAL op på det vejledende timetal og derudover i øvrigt kunne forsvare den faglighed vi tilbyder på kommunens skoler. Derfor bliver vi desværre nødt til at lukke skoler.