Dansk Supermarked har spurgt om det er muligt, at omdanne AZ i Hjørring til et Bilka. Byrådet diskuterede sagen på sit møde i september.

Nogle påstår, byrådet i Hjørring har ”fået sat en pistol for brystet”- altså arbejder under trusler. Truslen skulle være, at kan Bilka ikke få en beslutning om placering i Hjørring, vil man finde et andet sted. Og det kan naturligvis få følger for handelen, både lokalt og i forhold til samhandelen med Norge og Færgeselskaberne, der besejler Hirtshals.

Lad det være sagt med det samme: Der er ingen, der har sendt en pistol til mig. Jeg føler ikke, jeg tager stilling under pres. For mig er det helt naturligt, at en virksomhed afprøver sin strategi – og den strategi må vi andre jo så tage stilling til: Vil vi være en del af den – eller være imod den.

Købmandsforeningerne har fået lavet en opinionsundersøgelse i Nordjylland. Den siger, at kun 15 % af befolkningen ønsket et Bilka – mens 75 % er imod. Når det er tallene, kan jeg slet ikke forstå frygten hos købmændene. De 75 %, der er imod, vil vel så ikke handle i Bilka? Så behøver de ikke være så bange for den. Men måske florerer dobbeltmoralen. Måske siger nogen: Vi er imod Bilka, men vi handler der nu alligevel. Ja, mennesket er af og til underligt.

Hjørring Midtby får imidlertid også sin chance. For Kommunen sikrer formodentlig i løbet af de kommende måneder, at flere hundrede arbejdspladser føres ind i byen. Det sker, hvis arbejdet med at samle rådhusene i kommunen på Codanhus. Det er en stor chance for byen.

Men ellers er jeg lidt træt af DELE af erhvervslivet i Hjørring. Da man fik gågaden og Metropol, viste alle analyser, at det ville trække kunder til sig og at de øvrige handlende kun kunne overleve, hvis de tog udfordringen op. Det var nogle længe om at finde ud af. I virkeligheden er det jo nøjagtig samme diskussion om Bilka. De kommer, ja! Det er en udfordring, ja! Så kan man ikke bare sætte sig ned og tro, alting var som før.

Jeg undrer mig eksempelvis over, hvor tilbageholdende dele af erhvervslivet har været omkring kulturen. Man kunne ikke finde 35.000 kr til at sikre, at Opera i det Fri med den kongelige Opera i samarbejde med Hjørring Teater kom til Hjørring. Det måtte kommunen sikre. Det på trods af, at arrangementet var unikt og trak i tusindvis af mennesker til. Men det mente man ikke var erhvervslivets opgave – ligesom dele af erhvervslivet godt nok har været gumpetunge i forbindelse med Stygge Krumpen julekalenderen i TV2. En hel unik situation for vor egn, hvor mennesker over hele landet 24 aftener i december måned får historien og ser vor landsdel. Nej, man skulle helst ikke investere for meget i opfølgningen og hvor var det nu det hele skulle ligge.

Det er bestemt ikke alle Hjørrings erhvervsfolk, der tænker sådan – men nogle gør. Vi må erkende, det er afgørende at komme på landkortet. Mennesker må opdage, der er en grund til at tage til Hjørring før de gør det. For ellers er der jo så mange andre steder i ind - og udland, de kunne tage hen. Vi taler om turisme både nordfra og sydfra. Men de skal jo have en grund til at stoppe her. Vi skal ikke blot blive et navn på en rasteplads på en motorvej.

Her har erhvervslivet i Hjørring en unik chance og mulighed. Et Bilka vil bringe rigtig mange mennesker til Hjørring. Men så skal der jo være en grund til, at man ikke blot bliver ude ved ringvejen. Man skal ind i byen.

Mennesker, der har forstand på livsstil, har slået fast, at for mange er indkøb og handel blevet en ”oplevelsestur”. Det er ikke kun noget, der skal overstås. Skal man ud at købe noget en lørdag, skal man også have en oplevelse ud af det.

Derfor skal erhvervslivet i Hjørring jo ikke konkurrere med Bilka, ved at sælge de samme varer til samme pris med samme følelse af samlebåndskøb. Den konkurrence vil man ikke kunne klare. Nej, man skal have de specielle og gode varer, man skal give service til kunderne, man skal skabe oplevelse og velvære. Det vil trække kunder til. Vi vil behandles ordentligt.

Nogle gør det allerede i dag. Et godt eksempel er Betty Mogens boghandel i Strømgade. Man føler sig velkommen. Man bliver behandlet som en kunde. Der er et godt vareudvalg og altid et godt råd. Man bliver betjent med engagement. Man har en god følelse, når man går ud ad døren igen. Så kommer man tilbage. Det er jo derfor, butikken i Strømgade ikke er blevet løbet over ende af boghandlerkæder. Man bruger dem, fordi det er en god oplevelse.

Min bedre halvdel, Ida, arbejder nogle dage om ugen i en mindre forretning i København, Anne Sax, der ligger i Grønnegade. Kunderne strømmer til forretningen fra hele landet. Den er blevet rost i høje toner på facebook og har været et par gange i Morgen - tv. De varer, de sælger, er noget dyrere end dem, man kan købe i de omkringliggende kædebutikker og stormagasiner. Alligevel stiger omsætningen støt. Hvorfor? Fordi mennesker ”bliver betjent”. Fordi de råd, der gives, er kvalificerede. Fordi varerne har kvalitet. Fordi det er en god – og måske overraskende – oplevelse, at handle i butikken. Ida har da fortalt om adskillige kunder, der kom for at købe det samme, de kunne få andre steder – men som gik ud af butikken med en helt anden vare og en ny følelse, de ikke havde forestillet sig.

De to eksempler viser vejen frem. Vi vil som kunder ”behandles ordentligt”. Det er jo det, Hjørring Midtby skal klare konkurrencen med Bilka på – ikke ved at klynke – men ved at udnytte, at nu trækkes mange mennesker til vor kommune. De skal bare vide, at de kan få en endnu bedre oplevelse ved også at tage ind til byen. Så vil vi, der ikke har et indkøbsmønster, hvor Bilka står øverst på listen jo også få glæde af det hele. Jeg vil eksempelvis stadig bruge forretningerne i Sindal. Her køber jeg alle mine dagligvarer. Det jeg eventuelt vil kunne spare i Bilka vil blive ædt op af dieselprisen ved at køre frem og tilbage. Jeg vil få samme forhold til Bilka som til AZ, jeg kommer der engang imellem, når jeg skal have noget, jeg ikke kan få i Sindal. Men ellers har jeg det som mange, det meste købes lokalt. Men jeg bruger også Hjørring Midtby, når jeg skal have mere specielle ting. Det gør jeg for stemningen og vareudbuddets skyld. Det er derfor jeg ved, det er måden man kan klare konkurrencen på.

Nogle er bange for, at et Bilka vil ”støvsuge” markedet i stor omkreds. Lad os nu se. Men skulle det ske, vil jeg hellere have en ”støvsugning”, der ender i Hjørring end én, der ender et andet sted i Vendsyssel. Man kan diskutere længe og meget om et Bilka er godt eller skidt for Hjørring – men at det vil være en katastrofe, hvis det ender et andet sted, kan ikke diskuteres.

Så selv uden en pistol for brystet er Socialdemokraterne for.

Peter Duetoft, gruppeformand, S

Et folketingsvalg handler OGSÅ om kommunale spørgsmål. Naturligvis har vi kommunalt selvstyre, men i løbet af en årrække, er grænserne for kommunernes råderum snævret ind. Vi må ikke selv bestemme om vi vil lave eksempelvis skatteforhøjelser, hvis vi mener nogle lokale problemer SKAL løses. Tilskud og regler laves om hele tiden, så vi styres rundt. Af og til kommer ændringerne efter vi har lagt vore budgetter, hvorefter fundamentet ændres radikalt. Hvis det bliver ved, vil ordene ”kommunalt selvstyre” ende som en floskel.

Naturligvis er Danmark under pres udefra – så vi har økonomiske stramme tider. Men de bliver jo ikke mindre stramme i forhold til kommunerne, når man samtidig har et flertal på Christiansborg, der ser lave skatter, fri konkurrence og så lille en offentlig sektor som mulig for et mål i sig selv.

Statsministeren siger, han har reddet dansk økonomi. Men han glemmer at fortælle, at regningen for redningen skal betales i kommunerne – bl.a. i Hjørring.

Et par eksempler:

Man har sat dagpengeperioden ned fra 4 til 2 år. Herefter vil mennesker, der ikke er kommet i arbejde komme på kontanthjælp. Men en sådan hjælp kan man ikke få, hvis ens ægtefælle tjener penge, man har et hus eller en bil. Hvad betyder det så i praksis for en familie i Hjørring? Jo, de mennesker, der har spinket og sparet til et hus gennem årtier bliver ramt af arbejdsløshed. Efter to år skal man klare alle udgifter på én indkomst – men det hænger ikke sammen. Derfor må man sælge det hus, man havde forventet tryghed i alderdommen i. I vor landsdel er det ikke utænkeligt, at nogle kan blive ramt af arbejdsløshed i 58-59 års alderen. Helt ærligt: Vi ved, hvor vanskeligt det kan være, at få nyt arbejde i den alder ( selvom der heldigvis også er solstråle historier). Men pludselig befinder man sig altså i en lille lejlighed i stedet for i det hus, man glædede sig over. Det er da ikke rimeligt! Kunne man ikke forestille sig, at det – udover de praktiske problemer – kunne føre til forliste ægteskaber eller stress. Følgevirkningerne kan faktisk kræve, at kommunen skal ind og hjælpe.

Både ud fra et menneskeligt og et økonomisk synspunkt er det tosset. Det er bestemt på Christiansborg – men vi får eventuelle problemer hos os.

Man vil samtidig fjerne efterlønnen. I ovenstående eksempel kunne den måske have været en løsning, men igen – den forsvinder, hvis flertallet på Christiansborg vil.

En række mennesker i kommunen mister deres ret til kontanthjælp, fordi de ikke kommer til et møde på Jobcentret. En landsdækkende undersøgelse viste for nylig, at ikke mindst mennesker med psykiske problemer bliver ramte. De har vanskeligt ved at overholde sådanne aftaler. Der findes altså mennesker i Danmark, der ingen forsørgelse har. Jeg har nu spurgt, hvor mange af den gruppe mennesker, der findes i Hjørring. Jeg har endnu ikke fået svar, men de findes. Igen et resultat af en urimelig stramning på Christiansborg.

Kommunalreformen, som et flertal på Borgen tromlede igennem, har mindsket det lokale demokrati. Der er færre kommunalpolitikere til at kontrollere og bestemme over større kommunale budgetter. Hjørrings budget er på ca 4 mia kroner. Men man har altså stadig troen på, at 30 fritidspolitikere kan sikre den demokratiske proces (borgmesteren har dog løn). Ud fra et folkestyre synspunkt er det vanvittigt. Det er den direkte vej mod et teknokrati i stedet for et demokrati, idet forvaltningen (hvor god den end er) vil få flere indstillinger igennem end tidligere. Det er fejl vej at gå.

Nu vil man så gøre det samme omkring Regionerne. Regionsrådene skal nedlægges og erstattes af professionelle bestyrelser. Også det er fejl vej. Det giver mennesker en langt mindre demokratisk indflydelse og teknokrater en langt større.

Det kan godt være at ”skrivebords-generaler” og ”regne-drenge” synes det er godt. For det ser jo så effektivt ud. Men det er en svækkelse af vort demokrati – og det skal vel også tages med i betragtning.

Et samfund skal vurderes på den måde, det behandler de mest udsatte på. Det skal også vurderes på åbenhed og medindflydelse. Vi rejser ud i verden og hjælper nye demokratier med at leve op til det. Men måske skulle vi også kigge hos os selv. Når man har været mange år i Folketinget og lagt rammer for samfundet er det sundt at blive medlem af en kommunalbestyrelse og se politik i praksis. Det er med den erfaring, jeg understreger, at et folketingsvalg ikke alene handler om de store ting, det handler faktisk om befolkningens hverdag.

Peter Duetoft

Gruppeformand, S