Hjørring Kommunes Politikkerblog

Et godt sted at være menneske!

2011-10-02T21:57:00.001+02:00

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Det er naturligvis et centralt spørgsmål i al planlægning. Hvor er Vendsyssels styrke? I disse uger har Hjørring Byråd sendt forslag til udviklingsplan til høring. Er der meget nyt i den? Nej! For mig at se, er det mere en opdatering af planen for de sidste 4 år end det er en plan, der lægger op til mere udvikling.

Jeg savner lidt boller på suppen. Hvor kunne Vendsyssel – og specielt Hjørring – skabe noget, der kunne give tilflytning i stedet for fraflytning?

I de kommende år kommer der flere pensionister. En del af dem sidder med ganske store pensioner. De er de kommende års stærke befolkningsgruppe med stor købekraft. Hvorfor skulle de ikke flytte til Hjørring Kommune?

Det vil kræve, at en udviklingsplan ikke ses som ”kommunens”. Det er alles. Der skal et tæt samarbejde i stand mellem kommune, erhvervsliv, forretningsdrivende, kultursektoren, bolig-foreningerne, bygge-entreprenører, miljø-myndigheder, turistsektoren osv. For målgruppen stiller krav. Der skal være grunde til at flytte hertil.

Vi har jo den fantastiske natur. Lyset og vandet trækker. Vendsyssel er ”et godt sted at være menneske”. Jo, vi et godt grundlag.

Men gruppen af nye pensionister kræver mere: Et godt offentligt system. Ordentlige transportforhold. Et ordentligt sundhedssystem. Ikke fordi de har brug for det nu – men de skal være trygge ved, at det findes, når de ad åre får brug for det. De vil have rent vand og ordentligt miljø. Det er en opgave for kommunen og for eksempelvis Hjørring Vandselskab.

De nye indbyggere skal kunne købe de bedste og mest spændende varer i vore butikker: Det er en opgave for næringslivet. Vi skal udbygge gruppen af specialforretninger og overlade ”kassevarerne” til Bilka. Vi skal have gourmet-restauranter, der bygger på de kvalitetsfødevarer, vi selv producerer. For vi skal producere forædlede kvalitetsfødevarer. De projekter på dette område, der er i gang i Hirtshals, skal udbygges. Det skal være sunde, miljømæssige og lækre råvarer. Hvorfor skulle forædlede fisk fra Hirtshals ikke fortsat være en salgsvare. Hvorfor skulle man ikke kunne få en ”Sindal-skinke”, der kunne konkurrere på kvalitet med de spanske? Kom til Hjørring og lev livet! Forretningslivet skal vide, at pensionistgruppen går efter kvalitet – men at service også betyder meget for den. Den vil behandles ordentligt. Forretningerne skal støtte deres medarbejdere, så de brænder for deres arbejde, elsker handelen og samtalen med mennesker. I det hele taget betyder åbenhed og venlighed alt i mange sammenhænge. Som Viktor Borge sagde: ”Et smil er den korteste vej mellem to mennesker.” Gør Hjørring til byen, hvor man ”handler som et menneske”. Der skal være kulturelle oplevelser. Vi kan meget i forvejen. Tænk på Vendsyssel Kunstmuseum, Odden, Vrå, Fyret osv. Et teater og oplevelseshus i Hjørring vil gøre Vendsyssel Teater og Hjørring Teater endnu mere tiltrækkende og spændende. En ny Park Vendia vil også være et godt fundament. Ikke mindst, hvis dame (og herre) fodbolden kan trække udenlandske storhold hertil. Sindal lufthavn kan bruges til ”kulturfly” til Göteborg, Oslo, Hamborg eller København. Vi er jo i centrum, så vi kan nå det hele. Vi har så mange utrolige dygtige kunstnere i vort område. Lad det blive til området, hvor man kan komme på forfatterskole, keramikskole eller malerskole. De nye pensionister vil hige efter at bruge deres kreative evner. Helt ærligt, hvorfor skal Horsens være eet af de steder, der kan trække musikalske verdensnavne til. Hvorfor skulle vi ikke også kunne det? Jazzy-days i Tværsted og Vendsyssel-festivalen er jo eksempler på, at vort område også sprudler på de musikalske områder. Vi har i en årrække haft nogle af Danmarks største musikalske navne boende her. Udnyt det til at skabe et kulturmæssigt Eldorado.

Boligpolitikken skal satse på kvalitetsboliger. Disse pensionister kommer ikke for at ”bo i deres sommerhus” – de skal have penthouse lejligheder i Hjørring. Hvad med et lejlighedskompleks i Hirtshals med havudsigt og med en ”husrestaurant”, så de ”dovne” beboere eller de, der er blevet alene, kan købe mad. Der skal være wellness og sundheds centre, så man kan blive forkælet.

Vi skal gøre Hjørring kommunen til stedet for ”livsnydere”. Det vil komme alle til gode. I forlængelse af en sådan strategi vil der komme mængdevis af jobs, så alle i vort område vil blive løftet økonomisk og jobmæssigt.

Er det højtflyvende? Nu gør det vel ikke noget, man flyver, bare man ved, hvor Jorden er. Jeg ved godt, man skal passe på, når man kommer til Vendsyssel ”udefra”. Jeg ved godt, jeg aldrig bliver vendelbo. Det skal man jo fødes til. Men når man har boet her i 17 år, må man vel have en mening. Vendsyssel har ting, som findes få steder i Danmark. Vi har et område, hvor mennesker kan nyde livet. Måske passer det ikke helt til vendelboers mentalitet: Her skal man slide og gøre sit arbejde. Skal nogle så ligefrem komme og nyde livet?

Ja, for det er det, der også sætter os andre i stand til at gøre det. Vendsyssel skal være stedet, hvor man har et godt liv. Et sted, hvor man har muligheder og oplevelser. Et sted, man er stolt af. Et sted, hvor det er godt at være i ”den tredje alder”. Den strategi vil give tilflytning, hvor udviklingsplanen giver stadig fraflytning. Tænk bare, hvis 500 af de pensionister ville slå sig ned hos os. Hvad ville det ikke betyde for Hjørrings økonomi?

Og helt ærligt: Hvorfor skal de slå sig ned på Spaniens sydkyst, når de kunne bo ved Danmarks nordkyst?

Peter Duetoft, Gruppeformand, S

Hvem ka' - Hjørring ka'

2011-09-22T17:01:00.001+02:00

Dansk Supermarked har spurgt om det er muligt, at omdanne AZ i Hjørring til et Bilka. Byrådet diskuterede sagen på sit møde i september.

Nogle påstår, byrådet i Hjørring har ”fået sat en pistol for brystet”- altså arbejder under trusler. Truslen skulle være, at kan Bilka ikke få en beslutning om placering i Hjørring, vil man finde et andet sted. Og det kan naturligvis få følger for handelen, både lokalt og i forhold til samhandelen med Norge og Færgeselskaberne, der besejler Hirtshals.

Lad det være sagt med det samme: Der er ingen, der har sendt en pistol til mig. Jeg føler ikke, jeg tager stilling under pres. For mig er det helt naturligt, at en virksomhed afprøver sin strategi – og den strategi må vi andre jo så tage stilling til: Vil vi være en del af den – eller være imod den.

Købmandsforeningerne har fået lavet en opinionsundersøgelse i Nordjylland. Den siger, at kun 15 % af befolkningen ønsket et Bilka – mens 75 % er imod. Når det er tallene, kan jeg slet ikke forstå frygten hos købmændene. De 75 %, der er imod, vil vel så ikke handle i Bilka? Så behøver de ikke være så bange for den. Men måske florerer dobbeltmoralen. Måske siger nogen: Vi er imod Bilka, men vi handler der nu alligevel. Ja, mennesket er af og til underligt.

Hjørring Midtby får imidlertid også sin chance. For Kommunen sikrer formodentlig i løbet af de kommende måneder, at flere hundrede arbejdspladser føres ind i byen. Det sker, hvis arbejdet med at samle rådhusene i kommunen på Codanhus. Det er en stor chance for byen.

Men ellers er jeg lidt træt af DELE af erhvervslivet i Hjørring. Da man fik gågaden og Metropol, viste alle analyser, at det ville trække kunder til sig og at de øvrige handlende kun kunne overleve, hvis de tog udfordringen op. Det var nogle længe om at finde ud af. I virkeligheden er det jo nøjagtig samme diskussion om Bilka. De kommer, ja! Det er en udfordring, ja! Så kan man ikke bare sætte sig ned og tro, alting var som før.

Jeg undrer mig eksempelvis over, hvor tilbageholdende dele af erhvervslivet har været omkring kulturen. Man kunne ikke finde 35.000 kr til at sikre, at Opera i det Fri med den kongelige Opera i samarbejde med Hjørring Teater kom til Hjørring. Det måtte kommunen sikre. Det på trods af, at arrangementet var unikt og trak i tusindvis af mennesker til. Men det mente man ikke var erhvervslivets opgave – ligesom dele af erhvervslivet godt nok har været gumpetunge i forbindelse med Stygge Krumpen julekalenderen i TV2. En hel unik situation for vor egn, hvor mennesker over hele landet 24 aftener i december måned får historien og ser vor landsdel. Nej, man skulle helst ikke investere for meget i opfølgningen og hvor var det nu det hele skulle ligge.

Det er bestemt ikke alle Hjørrings erhvervsfolk, der tænker sådan – men nogle gør. Vi må erkende, det er afgørende at komme på landkortet. Mennesker må opdage, der er en grund til at tage til Hjørring før de gør det. For ellers er der jo så mange andre steder i ind - og udland, de kunne tage hen. Vi taler om turisme både nordfra og sydfra. Men de skal jo have en grund til at stoppe her. Vi skal ikke blot blive et navn på en rasteplads på en motorvej.

Her har erhvervslivet i Hjørring en unik chance og mulighed. Et Bilka vil bringe rigtig mange mennesker til Hjørring. Men så skal der jo være en grund til, at man ikke blot bliver ude ved ringvejen. Man skal ind i byen.

Mennesker, der har forstand på livsstil, har slået fast, at for mange er indkøb og handel blevet en ”oplevelsestur”. Det er ikke kun noget, der skal overstås. Skal man ud at købe noget en lørdag, skal man også have en oplevelse ud af det.

Derfor skal erhvervslivet i Hjørring jo ikke konkurrere med Bilka, ved at sælge de samme varer til samme pris med samme følelse af samlebåndskøb. Den konkurrence vil man ikke kunne klare. Nej, man skal have de specielle og gode varer, man skal give service til kunderne, man skal skabe oplevelse og velvære. Det vil trække kunder til. Vi vil behandles ordentligt.

Nogle gør det allerede i dag. Et godt eksempel er Betty Mogens boghandel i Strømgade. Man føler sig velkommen. Man bliver behandlet som en kunde. Der er et godt vareudvalg og altid et godt råd. Man bliver betjent med engagement. Man har en god følelse, når man går ud ad døren igen. Så kommer man tilbage. Det er jo derfor, butikken i Strømgade ikke er blevet løbet over ende af boghandlerkæder. Man bruger dem, fordi det er en god oplevelse.

Min bedre halvdel, Ida, arbejder nogle dage om ugen i en mindre forretning i København, Anne Sax, der ligger i Grønnegade. Kunderne strømmer til forretningen fra hele landet. Den er blevet rost i høje toner på facebook og har været et par gange i Morgen - tv. De varer, de sælger, er noget dyrere end dem, man kan købe i de omkringliggende kædebutikker og stormagasiner. Alligevel stiger omsætningen støt. Hvorfor? Fordi mennesker ”bliver betjent”. Fordi de råd, der gives, er kvalificerede. Fordi varerne har kvalitet. Fordi det er en god – og måske overraskende – oplevelse, at handle i butikken. Ida har da fortalt om adskillige kunder, der kom for at købe det samme, de kunne få andre steder – men som gik ud af butikken med en helt anden vare og en ny følelse, de ikke havde forestillet sig.

De to eksempler viser vejen frem. Vi vil som kunder ”behandles ordentligt”. Det er jo det, Hjørring Midtby skal klare konkurrencen med Bilka på – ikke ved at klynke – men ved at udnytte, at nu trækkes mange mennesker til vor kommune. De skal bare vide, at de kan få en endnu bedre oplevelse ved også at tage ind til byen. Så vil vi, der ikke har et indkøbsmønster, hvor Bilka står øverst på listen jo også få glæde af det hele. Jeg vil eksempelvis stadig bruge forretningerne i Sindal. Her køber jeg alle mine dagligvarer. Det jeg eventuelt vil kunne spare i Bilka vil blive ædt op af dieselprisen ved at køre frem og tilbage. Jeg vil få samme forhold til Bilka som til AZ, jeg kommer der engang imellem, når jeg skal have noget, jeg ikke kan få i Sindal. Men ellers har jeg det som mange, det meste købes lokalt. Men jeg bruger også Hjørring Midtby, når jeg skal have mere specielle ting. Det gør jeg for stemningen og vareudbuddets skyld. Det er derfor jeg ved, det er måden man kan klare konkurrencen på.

Nogle er bange for, at et Bilka vil ”støvsuge” markedet i stor omkreds. Lad os nu se. Men skulle det ske, vil jeg hellere have en ”støvsugning”, der ender i Hjørring end én, der ender et andet sted i Vendsyssel. Man kan diskutere længe og meget om et Bilka er godt eller skidt for Hjørring – men at det vil være en katastrofe, hvis det ender et andet sted, kan ikke diskuteres.

Så selv uden en pistol for brystet er Socialdemokraterne for.

Peter Duetoft, gruppeformand, S

Det kunne være anderledes!

2011-09-02T18:44:00.001+02:00

Et folketingsvalg handler OGSÅ om kommunale spørgsmål. Naturligvis har vi kommunalt selvstyre, men i løbet af en årrække, er grænserne for kommunernes råderum snævret ind. Vi må ikke selv bestemme om vi vil lave eksempelvis skatteforhøjelser, hvis vi mener nogle lokale problemer SKAL løses. Tilskud og regler laves om hele tiden, så vi styres rundt. Af og til kommer ændringerne efter vi har lagt vore budgetter, hvorefter fundamentet ændres radikalt. Hvis det bliver ved, vil ordene ”kommunalt selvstyre” ende som en floskel.

Naturligvis er Danmark under pres udefra – så vi har økonomiske stramme tider. Men de bliver jo ikke mindre stramme i forhold til kommunerne, når man samtidig har et flertal på Christiansborg, der ser lave skatter, fri konkurrence og så lille en offentlig sektor som mulig for et mål i sig selv.

Statsministeren siger, han har reddet dansk økonomi. Men han glemmer at fortælle, at regningen for redningen skal betales i kommunerne – bl.a. i Hjørring.

Et par eksempler:

Man har sat dagpengeperioden ned fra 4 til 2 år. Herefter vil mennesker, der ikke er kommet i arbejde komme på kontanthjælp. Men en sådan hjælp kan man ikke få, hvis ens ægtefælle tjener penge, man har et hus eller en bil. Hvad betyder det så i praksis for en familie i Hjørring? Jo, de mennesker, der har spinket og sparet til et hus gennem årtier bliver ramt af arbejdsløshed. Efter to år skal man klare alle udgifter på én indkomst – men det hænger ikke sammen. Derfor må man sælge det hus, man havde forventet tryghed i alderdommen i. I vor landsdel er det ikke utænkeligt, at nogle kan blive ramt af arbejdsløshed i 58-59 års alderen. Helt ærligt: Vi ved, hvor vanskeligt det kan være, at få nyt arbejde i den alder ( selvom der heldigvis også er solstråle historier). Men pludselig befinder man sig altså i en lille lejlighed i stedet for i det hus, man glædede sig over. Det er da ikke rimeligt! Kunne man ikke forestille sig, at det – udover de praktiske problemer – kunne føre til forliste ægteskaber eller stress. Følgevirkningerne kan faktisk kræve, at kommunen skal ind og hjælpe.

Både ud fra et menneskeligt og et økonomisk synspunkt er det tosset. Det er bestemt på Christiansborg – men vi får eventuelle problemer hos os.

Man vil samtidig fjerne efterlønnen. I ovenstående eksempel kunne den måske have været en løsning, men igen – den forsvinder, hvis flertallet på Christiansborg vil.

En række mennesker i kommunen mister deres ret til kontanthjælp, fordi de ikke kommer til et møde på Jobcentret. En landsdækkende undersøgelse viste for nylig, at ikke mindst mennesker med psykiske problemer bliver ramte. De har vanskeligt ved at overholde sådanne aftaler. Der findes altså mennesker i Danmark, der ingen forsørgelse har. Jeg har nu spurgt, hvor mange af den gruppe mennesker, der findes i Hjørring. Jeg har endnu ikke fået svar, men de findes. Igen et resultat af en urimelig stramning på Christiansborg.

Kommunalreformen, som et flertal på Borgen tromlede igennem, har mindsket det lokale demokrati. Der er færre kommunalpolitikere til at kontrollere og bestemme over større kommunale budgetter. Hjørrings budget er på ca 4 mia kroner. Men man har altså stadig troen på, at 30 fritidspolitikere kan sikre den demokratiske proces (borgmesteren har dog løn). Ud fra et folkestyre synspunkt er det vanvittigt. Det er den direkte vej mod et teknokrati i stedet for et demokrati, idet forvaltningen (hvor god den end er) vil få flere indstillinger igennem end tidligere. Det er fejl vej at gå.

Nu vil man så gøre det samme omkring Regionerne. Regionsrådene skal nedlægges og erstattes af professionelle bestyrelser. Også det er fejl vej. Det giver mennesker en langt mindre demokratisk indflydelse og teknokrater en langt større.

Det kan godt være at ”skrivebords-generaler” og ”regne-drenge” synes det er godt. For det ser jo så effektivt ud. Men det er en svækkelse af vort demokrati – og det skal vel også tages med i betragtning.

Et samfund skal vurderes på den måde, det behandler de mest udsatte på. Det skal også vurderes på åbenhed og medindflydelse. Vi rejser ud i verden og hjælper nye demokratier med at leve op til det. Men måske skulle vi også kigge hos os selv. Når man har været mange år i Folketinget og lagt rammer for samfundet er det sundt at blive medlem af en kommunalbestyrelse og se politik i praksis. Det er med den erfaring, jeg understreger, at et folketingsvalg ikke alene handler om de store ting, det handler faktisk om befolkningens hverdag.

Peter Duetoft

Gruppeformand, S

Det udskældte erhvervsgebyr

2011-05-29T12:50:00.002+02:00

Erhvervslivets mulighed for at benytte genbrugspladserne – og ikke mindst betalingen for dette tilbud – har ført til mange skriverier i den seneste tid.

Forvirringen blev ikke mindre, da Birgit Josefsen (V) forleden i TV2Nord bebrejdede Hjørring Kommune at have udsendt opkrævninger, når nu ”alle vidste, at reglerne var ved at blive lavet om”. Det er derfor værd at understrege, at de regler som Folketinget (endnu en gang) vil ændre, gælder 2012, mens de regninger der er udsendt vedrører 2010 og -11 – helt i tråd med hvad forligskredsen (som Venstre er en del af) aftalte i december 2010.

Folketinget, vedtog loven om at erhvervsvirksomheder skulle have adgang til genbrugspladser fra 1/1 2010. De vedtog også hvordan udgifter skal fordeles mellem private og erhverv, hvilke erhverv der skal betale, hvor meget mere håndværkere skal betale end andre erhverv, hvor meget affald den enkelte må aflevere, regler for dispensation og meget mere.

Kommunerne fik til opgave at inddrive gebyrerne (både for benyttelsen af ordningen samt administrationen af den). Der herskede længe usikkerhed om de endelige regler for 2010-ordningen, så kommunerne kom sent i gang med at finde ud af, hvorledes opkrævningerne skulle foregå. Det er ud fra affaldsbekendtgørelsens retningslinjer, der nu er udsendt opkrævninger til kommunens firmaer. Desværre er der mange fejl i CVR-registret, bl.a. fordi firmaerne ikke har opdateret deres oplysninger. Derfor er visse firmaer blevet opkrævet et beløb, der ikke reelt står mål med deres brug af tilbuddet.

Derfor har man i forvaltningen afsat fire medarbejdere, der i den kommende tid udelukkende skal tage sig af disse efterreguleringer. Så har man et firma, der slet ikke benytter sig af genbrugspladsordningen, er blevet forkert kategoriseret – eller benytter sig af en anden godkendt måde at skaffe sig af med sit affald på, er der mulighed for at få ændret sin opkrævning. Det gøres lettest ved at udfylde en meget simpel formular på kommunens hjemmeside (www.affaldsgebyr.hjoerring.dk/Erhvervsaffaldsgebyr/Soeg-dispensation.aspx).

Vi er fra kommunens side indstillet på en både gelinde og fleksibel sagsbehandling.

Venlig hilsen

Jørgen Bing
Formand for Teknik- og Miljøudvalget
Hjørring Kommune

Borgmesterens nytårshilsen 2011: Nyt år - nye udfordringer og fokus på udvikling

2011-01-04T11:50:00.003+01:00

2010 var et år med store udfordringer for kommunen – ikke mindst økonomiske udfordringer. Året startede med masser af sne og sluttede med masser af sne - og nu er vi med 2011 på kalenderen allerede trådt ind i et nyt årti i et næsten nyt årtusinde.

2011 bliver også et udfordrende år. Et nyt budget skal overholdes og en ny skolestruktur skal implementeres samtidig med, at vi skal udvikle kommunen på en lang række områder, så vi stadig er et attraktivt sted af bo og arbejde.

Et gammelt ordsprog siger, at ”når krybben er tom, bides hestene”. Det har vi også måttet sande. På grund af nedgang i elevtal har vi taget det nødvendige skridt at effektivisere skoleområdet. Det har vi ikke fået ros for, men langt de fleste har dog været enige om, at det var en nødvendighed.

Fra august er vi klar med ny struktur, nye ledelser og flere timer til eleverne på langt de fleste skoler. Derudover et fremtidssikret skoleområde til og med 2018 og en holdning til, at friskoler kan opstå i evt. nedlagte skoler med lejeaftale med kommunen.

Med det nye budget for 2011 har vi styrket ældreområdet – reelt har vi flyttet over 70 mill. kr. fra et faldende børnetal til et stigende antal af ældre. Vi bygger et nyt plejecenter i Hjørring - spaden sættes i jorden i februar 2011. Vi sætter et helt nyt visitationssystem i drift fra 2011, hvor vi afskaffer minuttyranniet, sætter brugeren i centrum og styrker vores medarbejderes kompetencer. Det giver begge parter mere indflydelse på deres fælles hverdag.

Erhvervslivet har i 2010 været et indsatsområde og vil også være det i 2011. Mange i den gruppe har det stadig svært – den finansielle krise sætter sine spor i vores detailhandel med tomme butikker i gågaden.

Men fakta er, at der totalt set er langt flere forretninger i Hjørring Kommune og mange flere ansatte i de butikker, vi har i dag. Det er ikke det samme som at sige, at der ikke er nogen, som har det svært. Men nedgang, det kan der ikke være tale om. Tværtimod har vi som kommune samlet en kæmpe fremgang i handelsbalancen.

Hjørring og Hirtshals er vores erhvervslivs to vækstmotorer. Det har vi styrket i 2010 og vil styrke yderligere i 2011. 2011 bliver et indsats år med særlig fokus på Hirtshals i samarbejde med Hirtshals havn og Nordsøen forskerpark. Vi arbejder sammen, vi tænker sammen og vi handler i fællesskab.

Hele vores turistorganisation har også gennemgået en strukturændring. Her har krybben også været tom, og vi har måttet tilføre flere turistforeninger akut nødhjælp/penge midt i perioden, for at de ikke skulle gå konkurs. Jeg ved godt, at det billede, der står tilbage, er, at vi har skåret ned på området, men fakta er, at vi har tilført området 1 mill. kr.

Vi ved, at folkelig og tidssvarende kulturoplevelser, holder på borgere og rekrutterer nye borgere til kommunen. Derfor satser vi på kulturområdet i 2011 og årene frem. Vi vil gerne kunne gøre en forskel i kulturlivet i hele Hjørring kommune. Derfor tænker vi muligheden for at kunne tilføre Vendsyssel Teater nogle nye lokaler. I Hirtshals vil vi styrke musiklivets muligheder frem mod 2014.

2010 har været et år, hvor de ting, vi har sat i søen rent faktisk har virket. Et år, hvor vores budgetter overordnet set har holdt - og der, hvor det har knebet, har man fundet pengene inden for eget sektorområde. Det har kun kunne lade sig gøre med dygtige medarbejderes indsats, der trods afskedigelser loyalt og på bedste vis har udført de beslutninger, som Byrådet har truffet. Det har stor værdi både for mig og for kommunen som helhed.

År 2010 blev mit første år som borgmester og tre spændende år venter, som jeg ser frem til at tage hul på. Jeg vil gerne ønske hver enkelt borger i Hjørring Kommune et godt og lykkebringende år 2011.

Arne Boelt Borgmester

Økonomiudvalgets indstilling til Byrådets førstebehandling af Budget 2011

2010-09-24T09:49:00.002+02:00

Opgaven med at udarbejde Hjørring Kommunes budget for 2011 og de efterfølgende tre budgetoverslagsår - frem til 2014 - er i år en meget vanskelig opgave.

Udefrakommende årsager, som vi i Byrådet ikke har haft indflydelse på, bærer en stor del af skylden for kommunens nuværende økonomiske problemer. Eksempelvis:

Nulvækst i kommunerne i 2011. I KL aftalen for 2011 er der forudsat økonomisk nulvækst for kommunerne under ét i 2011. Det er første gang i nyere tid, at kommunerne ikke får mulighed for at indfri borgernes ønsker om øget service.
Forudsætning om faldende befolkning i 2011. I statsgarantien for 2011 er det af staten forudsat, at Hjørring Kommune falder med ca. 300 borgere. Dette medfører, at Hjørring Kommunes tilskud og udligning falder med 15 mio. kr. fra 2010 til 2011.
Demografisk udgiftspres. Hjørring Kommunes befolkningssammen-sætning ændrer sig over tid. Der bliver bl.a. flere ældre og handicappede. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget har beregnet, at der på dette udvalgsområde er en opdrift i udgifterne for 2011 på godt 36 mio. kr.
Lånepuljer og tilskud fra kvalitetsfonden. I 2011 er kommunens muligheder for at lånefinansiere anlægsudgifter betydelig dårligere end i 2010, og tilskuddet fra kvalitetsfonden er blevet halveret fra 48 mio. kr. i 2010 til 24 mio. kr. i 2011. Regeringen ønsker at dæmpe anlægsniveauet i kommunerne i 2011 grundet nuværende årlige budgetunderskud på omkring 100 mia. kr. i den offentlige sektor. Derfor beskærer de anlægstilskud og lånemuligheder til kommunerne i 2011.
Finanskrise – konjunkturer. Tidligere havde Hjørring Kommune store nettoindtægter ved køb/salg af jord til bolig- og erhvervsformål. Med den nuværende konjunktursituation er det ikke realistisk i 2011 at budgettere med så store nettoindtægter fra jordkontoen.

For at mindske sparekravene i Budget 2011 mest muligt ansøgte et enigt byråd Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at hæve udskrivningsprocenten for 2011 med 0,2 pct. point. Gennem stigningen ville vi få 16 mio. kr. i 2011 og i årerne fremover. Hjørring Kommune er IKKE blandt de 12 kommuner, der får lov til at hæve skatten i 2011 uden sanktioner.

Min personlige holdning er, at vi derfor ikke hæver skatten i 2010, da en sanktion på 75% - til 12 mio. kr. – er helt urimelig at skulle betale i sanktion.

Der er for mig ingen tvivl om, at ministeriets afslag forværrer vores økonomiske ståsted for Budget 2011, og skader muligheden for at holde det nuværende serviceniveau.

Omlægger vi kommunelån, får vi i 2011 frigjort 12 mio. kr., derpå 4 mio. kr. årligt fra 2012-2014. Renteniveauet stiger ikke ved omlægningen, men går fra kvartårlig til årlig afdragsbetaling og forlænger løbetid på lån. Dette drøfter vi i Forhandlings-gruppen på fredag.

Det er min vurdering, at byrådet skal øge indtægter og finde besparelser på 50 – 60 mio. kr, i forhold til det hidtidige budgetmateriale for 2011 - en nødvendighed for et ansvarligt budget.

Besparelseskravene kan virke overraskende, da der i den hidtidige hovedoversigt til byrådets førstebehandling er budgetteret med et overskud på 20 mio. kr. Her er der dog ikke indarbejdet udgiftspres fra 2010 til 2011 på omkring 40-50 mio., som byrådet skal forholde sig til i Budget 2011.

Selv om vi politikere mindsker besparelserne i 2011 mest muligt, vil mange borgere desværre opleve, at det bliver sværere at imødekomme berettigede ønsker til det kommunale serviceniveau.

Eksempelvis på skoleområdet, hvor der formentlig sker ændringer, vil mange vurdere disse som en urimelig ændring af kommunens opgaver inden for undervisningsområdet.

Kommunen har nedsat en Forhandlingsgruppe, så vi når det bedst mulige budget for 2011. Her er alle Byrådets grupper repræsenteret, hvor arbejdet hidtil er forgået meget konstruktivt. Derfor ser jeg frem til de planlagte drøftelser i de kommende dage, så vi forhåbentlig får en bred aftale om budgettet. Den brede aftale kræver, at vi alle, på grund af kommunens økonomiske situation, accepterer budgetreduktioner, som vi egentlig ikke ønsker gennemført. Personligt giver jeg tilsagn om ikke på forhånd at udelukke noget – alt er til overvejelse og til debat de kommende dage.

Jævnfør den fastsatte tidsplan skal ændringsforslag til Budget 2011 fremsendes senest tirsdag den 28. september 2010. Jeg både håber og tror, at vi kan fremsætte de nødvendige forslag i bred enighed.

Andenbehandlingen af budgettet foregår den 13. oktober 2010.

Daniel Rugholm bliver medlem af Folketinget

2010-09-16T15:31:00.003+02:00

Den forh. sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har valgt at stoppe som medlem af Folketinget. Byrådsmedlem i Hjørring, Daniel Rugholm (K), overtager nu pladsen som konservativt folketingsmedlem fra Nordjylland.

Den 28-årige konservative politiker Daniel Rugholm skal nu arbejde for nordjyderne på Christiansborg, efter at Jakob Axel Nielsen har valgt at stoppe i Folketinget. Jakob Axel Nielsen meldte for nylig ud, at han ville trække sig fra Folketinget ”senest” ved næste valg, men beslutningen blev hurtigt ført ud i livet og derfor sker skiftet allerede nu.

Daniel Rugholm har været første suppleant for Konservative siden Knud Kristensen (K) trak sig for at være borgmester i Vesthimmerland, og han har siden Jakob Axel Nielsens udmelding om at stoppe, sovet med støvlerne på.

- Allerede da jeg i foråret tiltrådte et nyt job hos forsikringsmæglerfirmaet Bækmark & Kvist A/S i Nørresundby, gjorde jeg opmærksom på at Folketinget kunne blive en mulighed, også før næste valg. Da Jakob Axel offentliggjorde sit ønske om at komme tilbage til erhvervslivet, aftalte jeg straks med Bækmark & Kvist, at jeg kunne fratræde med øjeblikkelig virkning, når Jakob Axel valgte at stoppe, fortæller Daniel Rugholm.

Udover sit civile arbejde er Daniel Rugholm også byrådsmedlem i Hjørring Kommune. Her er han det yngste medlem i byrådet og medlem af Fritids- og Kulturudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget samt det nye udviklingsudvalg med fokus på unge. Nu bliver han så yngste medlem af den konservative folketingsgruppe. Men det ser han som noget positivt.

- Jeg har stor respekt for mine kollegaers politiske erfaring, både i byrådet og nu i folketingsgruppen. Men jeg har bestemt også noget at bidrage med og kommer til at påvirke vores politik på Christiansborg, ligesom jeg har gjort det i byrådssalen, siger Daniel Rugholm.

Daniel Rugholm vil fortsat prioritere at være en del af sit lokalsamfund i Nordjylland og bliver derfor boende i Hjørring.

- Med den lokale lufthavn i Aalborg og de mange daglige afgange til og fra København, så bliver det ikke noget problem. Den daglige flyvetur er jo også en god mulighed for at få snakket lidt konservativ politik med lokale erhvervsfolk, siger Daniel Rugholm.

Nyt udvalg

2010-08-23T10:56:00.001+02:00

(udpluk af pressemeddelelse fra Hjørring Kommune - 16. august 2010)

Nu skal der sættes gang i indsatsen for de unge i Hjørring. Unge i bred forstand. Derfor har byrådet nedsat et tværpolitisk ad hoc udvalg. Det nye udvalg skal gennem en koncentreret, engageret og handlingsorienteret indsats sætte gang i en udvikling i Hjørring – hvor fokus er entydigt rettet netop mod de unge, de studerende og børnefamilier.

Med en bred politisk opbakning og repræsentation er det hensigten, at ad hoc-udvalget bliver en katalysator for de øvrige udvalg og aktiv medspiller i forhold til disse. For med en befolkningssammensætning og befolkningsudvikling, der på mange måder bærer udkantskommunens kendetegn, er der rigeligt med opgaver for de eksisterende udvalg. Ingen af disse ville kunne trække opgaven alene og omvendt er alle enige om, at det er et uhyre væsentligt indsatsområde, så begejstringen for det nye initiativ er svær at skjule.

- Hjørring skal være et fedt sted at være ung. Når vi i det nye udvalg har samlet nogle af de yngste kræfter på tværs af politisk tilhørsforhold, tror vi på hurtigt at kunne sætte skub i nogle handlinger, så visioner bliver til realiteter, siger formanden for det nyoprettede udvalg og byrådets yngste medlem, Daniel Rugholm (K).

- Jeg tror på, at vi kan gå imod strømmen og blive et eksempel til efterfølgelse rundt omkring i landet. I stedet for at vi går og kigger ned i jorden og hele tiden snakker om udkants Danmark, så skal vi hellere være progressive og innovative. Vi skal tænke ud af boksen. Vi skal være opsøgende for nye muligheder og være initiativtagere overfor borgere, foreninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, siger den nyudnævnte formand og fortsætter:

- Vi kommer aldrig til at tiltrække unge som man gør i f.eks. Aalborg og København, men derfor skal vi ikke se dem som konkurrenter, hellere samarbejdspartnere. Vi kan og skal ikke efterligne Aalborg og København, men vi skal finde vores egen unikke profil, og se på mulighederne for at blive en forstad til begge de to byer, specielt i forhold til kultur og uddannelse.

Yderligere oplysninger

Daniel Rugholm, på daniel.rugholm@hjoerring.dk eller på mobil 22 44 68 99

Blog debatten indtil nu.

2010-07-05T10:03:00.002+02:00

Tak for de indlæg som er kommet indtil nu. I beskriver hver især den udfordring, som vi har på daginstitutions- og skoleområdet - og forholdet til lokalområderne.
Forslag fra Hirtshals området: Vi har netop brug for alternative forslag, som fremsendt fra Mads Jensen. Det vil indgå i overvejelserne om ny struktur, og vil bliver konsekvensberegnet.
Til Niels Rahbek: Udfordringen er beskrevet i baggrunden for forslag til ny helhedsplan: 100 færre elever i skolen hvert år indtil 2023, økonomiske udfordringer med bl.a. underskud / merforbrug på kommunens budget hvert år siden kommunesammenlægning med bl.a. det til følge at vi ikke kan holde det vejledende timetal, pædagogiske tiltag - vi skal tilbage på det vejledende timetal, vi skal have en større inklusion bl.a. gennem yderligere mulighed for flere lærere til at arbejde i klasserne. Så visionerne er at gøre det pædagogisk bedre for eleverne, og det er fokusområdet.
Rammevilkår for kommunerne er afstukket mellem aftalen med regeringen og KL, og de styringsredskaber der sikre disse rammevilkår bliver overholdt kræver en struktur, så kommunen kan overholde budgetterne.
Truslerne mod lokalområderne som følge af ny struktur med helhedsplanen med faldende huspriser, fraflytning m.v. lytter jeg meget til, hvor spændningsfeltet er børns læring/skole contra fastholdelse af lokalområdet. Det er min opfattelse, at vi ikke har økonomiske muligheder fra undervisningsbudgettet til at imødegå udviklingen i lokalområderne. I tildelingen til de små skoler giver vi i dag et ekstraordinært tilskud på 4,7 mio. kr. årligt, og dette "betales" det samlede skolevæsen.

Udspil til ny struktur for skoler og dagtilbud ligger nu klar til politisk behandling.

2010-06-16T15:05:00.005+02:00

Forslaget om lukning af op til 11 skoler og 9 daginstitutioner er drastisk og berører rigtig mange borgere i Hjørring Kommune - Men det er nødvendigt, at vi tager politisk ansvar for at sikre kvaliteten i vores daginstitutioner og skoler nu og i fremtiden. Skoleområdet er økonomisk meget trængt. Vi har i den senere tid oplevet et markant indhug i fagligheden, da det blev nødvendigt at gå ned på minimumstimetallet for størstedelen af kommunens skoler.

Som fremtiden tegner sig med udsigt til en årlig nedgang i elevtallet på 100 om året, bliver det meget svært for skolerne at opretholde fagligheden og kvaliteten fremover. Det samme gør sig gældende for dagtilbudsområdet, hvis ikke der sker en strukturtilpasning her også. Det kan vi ikke være bekendt over for vores børn. Det er vigtigt at de får gode muligheder for læring og udvikling – det har betydning for vores alles fælles fremtid i Hjørring Kommune!

Den økonomiske udfordring på skoleområdet
I de senere år er den økonomiske situation på skoleområdet blevet gradvist værre, og denne udvikling fortsætter desværre i hastigt tempo, hvis ikke vi gør noget for at få rettet op på skolevæsnets situation. Gevinsterne er til at få øje på, hvis vi foretager en strukturtilpasning nu.

Vi sparer penge på driften af de mange tomme kvadratmetre, og vi opnår besparelser ved at optimere elevtallet i klasserne. Kommer der bare et par elever mere i hver klasse, vil der være råd til flere timer, bedre undervisningsmidler, bedre tilpasset undervisning (også for de svagere elever) og forbedringer af de fysiske rammer. Gør vi ikke noget, bliver det svært at se, hvordan skolerne i fremtiden skal kunne honorere lovgivningens krav til undervisningen.

Det faldende elevtals betydning
Som skolestrukturen ser ud i dag får vi ikke nok for de penge, vi bruger på området, fordi vi ikke udnytter lokalekapaciteten og lærerressourcerne i tilstrækkeligt omfang – dette forstærkes når elevtallet falder. Prognoserne for elevtallet i Hjørring Kommune ser ikke for gode ud – vi mister 1300 elever i løbet af de næste 14 år. Det svarer til, at vi må lukke én af de mindre skoler om året i de næste 14 år, for at imødegå elevtalsfaldet.

Vælger vi en anden løsning, hvor vi tænker kommunens skolevæsen som en helhed frem for at benytte salamimetoden, har vi mulighed for at lave en strukturændring, som på den lange bane vil komme alle kommunens børn til gavn.

Pædagogik og høj faglighed
Vi kan få meget højere kvalitet og imødegå børnetalsfaldet positivt ved en strukturændring på skole- og dagtilbudsområdet. Vores udskoling vil blive markant styrket ved strukturændringen ved at samle overbygningerne. Det giver muligheder for større valgmuligheder og mere målrettet undervisning af eleverne, og det har den effekt, at flere af vores unge bliver rustet til at tage en uddannelse. Når volumen øges, vil der også skabes gode muligheder for holddeling og undervisning tilpasset den enkelte elev.

På daginstitutionsområdet vil samlingen af børnene på færre institutioner også give bedre muligheder for det pædagogiske arbejde med børnene samt dække åbningstider og ferier mv. Herudover giver en mere robust økonomi for begge områder også bedre muligheder for kompetenceudvikling og videreuddannelse af det pædagogiske personale.

Jeg ser frem til den politiske proces og håber, at vi politikere sammen kan finde den bedste løsning for vores børn og sikring af vores fælles fremtid i Hjørring Kommune!

Klik ind på www.hjoerring.dk/helhedsplan og læs mere om strukturforslaget og processen.

Skolelukninger i Hjørring Kommune

2010-06-14T12:05:00.002+02:00

Skolelukninger er ikke sjove, men desværre er de blevet nødvendige i Hjørring Kommune. Derfor er der i dag kommet et forslag om lukning af 11 skoler. Når vi kigger 10-15 år frem, så har vi desværre hverken nok børn eller økonomi til at opretholde de nuværende tilbud på skoleområdet. Det er virkeligheden og den må vi forholde os til og reagere på.

Der er flere formål med ændringen i skolestrukturen. Vi skal bl.a. have styrket vores inklusion, ligesom vi skal styrke fase 3 (udskolingen). Derudover er der primært 3 formål med strukturændringen:

Høj faglighed – herunder sikring af det vejledende timetal
Desværre har vi pga. dårlig økonomi på skoleområdet måtte skære i timetallet, således at børnene på de fleste skoler vil få færre undervisningstimer end tidligere. Faktisk kommer næsten alle skoler ned på at undervise det absolut lavest tilladte antal timer (minimumstimetallet). Det er ikke holdbart og det er heller ikke løsningen på den økonomiske situation, når vi ved at uddannelse er vigtigt for vores børn og for landets fremtid. Vi burde ligge på det højest mulige antal timer, så børnene modtager mest mulig læring. For at komme op på, og gerne over, det vejledende timetal skal vi spare andre steder på skoleområdet, f.eks. på drift – ved at lukke skoler. Kvalitet er vigtigere end kvantitet.

Økonomisk robusthed og råderum
Kommunen er i en vanskelig økonomisk situation. Ingen fagområde har overskud til at dække de underskud der findes på de øvrige fagområder. Derfor er det meget vigtigt, at hvert område overholder sit budget. Når der så oveni den i forvejen dårlige økonomi på skoleområdet også bliver overført et stort underskud fra 2009, så står det meget slemt til. Vi fandt en økonomisk gevinst på ca. 4 mio. kroner og derudover har vi sparet ca. 6 mio. kroner på bl.a. kørsel med handicappede, lærer-assistent ordninger, skolekantiner m.m. Alt sammen noget der kunne lade sig gøre, men som har haft påvirkning på de berørtes dagligdag. Dermed står vi tilbage med, at vi skal finde ca. 25 mio. kroner i besparelser. Ved at lukke 2 større og 9 mindre skoler opnår vi en årlig besparelse på ca. 26 mio. kroner.
Mange skoleledere og skolelærere har en ganske ubehagelig hverdag, fordi de kender til den dårlige økonomi og frygter hvornår deres stilling eller deres skole bliver sparet væk. Vi skylder vores ansatte på skoleområdet en hverdag uden den frygt. De skal have ro og skolelederne skal for engangsskyld have mulighed for at kunne planlægge og se frem i tiden uden frygt for hvornår næste nedskæringsrunde kommer. Derfor tager vi godt fat nu, så vi ikke om 2-3 år skal i gang med samme manøvre igen.

Faldende børnetal
Et andet vigtigt argument for dette forslag er, at børnetallet er drastisk faldende i Hjørring Kommune. Vi ved allerede nu, at der i de næste 6 år vil starte betydeligt færre børn i skole end tidligere. Og ifølge prognoser ændrer dette sig ikke på sigt. Over de næste 13 år vil børnetallet i gennemsnit falde med ca. 100 elever per år. Altså i 2023 vil der være ca. 1300 færre børn i skolerne i Hjørring Kommune end der er i år. Så giver det sig selv, at vi ikke kan opretholde det samme antal tilbud på skoleområdet. Og slet ikke, når man allerede nu har årgange på helt ned til 3 elever på enkelte skoler.

Det er vigtigt at slå fast, at vi politikere ikke er ligeglade med de små bysamfund. Det handler heller ikke om, at alt skal flyttes til eller bevares i Hjørring. Det faldende børnetal vil naturligvis også kunne mærkes i de større byer, derfor er der i planen lagt op til, at Holmegaardskolen i Hjørring midtby, som faktisk er en af kommunens største skoler, skal lukkes og eleverne i det distrikt skal flyttes til andre skoler i Hjørring. Det samme sker i kommunens næststørste by, Hirtshals, hvor en stor byskole, Hirtshals Skole, lukkes. Desværre må vi også konstatere, at der bor færre og færre børn i de mindre byer i kommunen, ligesom flere og flere forældre allerede nu flytter deres børn fra små landsbyskoler ind til de større byskoler i Hjørring, Hirtshals, Sindal, Vrå og Tårs.

Det er ganske ubehageligt at skulle træffe en sådan politisk beslutning, men det er nødvendigt. Som politikere bliver vi nødt til at tænke fremad og træffe beslutninger, som måske ikke er populære her og nu, men som giver mening på sigt.

Vi har ikke børn nok til at bevare alle kommunens skoler. Vi har ikke penge nok til at bevare alle kommunens skoler. Og vi SKAL op på det vejledende timetal og derudover i øvrigt kunne forsvare den faglighed vi tilbyder på kommunens skoler. Derfor bliver vi desværre nødt til at lukke skoler.

Giv os mulighederne tilbage - fra udkant til forkant

2010-05-21T10:09:00.001+02:00

Jeg betragter ikke Hjørring Kommune som et stykke udkantsdanmark uden fremtid eller håb. Tværtimod så bor jeg lige midt i Europas centrum, i porten mellem Norden og landene sydpå. Jeg bor i et landskabeligt smørhul, som hvert år tiltrækker i hundredetusinde af turister fra nær og fjern. Jeg bor i en smeltedigel af kreativitet og nytænkning. Og rådne bananer er uddelt for, at andre kan skvatte i dem. Alligevel hilser jeg debatten om en bedre balance i Danmark velkommen. For spørgsmålet er, om Danmark som helhed har råd til skævvridning, tab af muligheder og udvikling som følge af en centralistisk ensporethed.

For selv i mit lille smørhul taler udviklingen sit tydelige sprog med et faldende befolkningstal, en kraftig stigning af ældre blandt vores borgere, landdistrikter under pres med forfald i landsbyerne, et lavere uddannelsesniveau og en evig trussel om lukning af statslige arbejdspladser. En udvikling der på en trist dag kan slå pusten ud af de fleste. For hvor er råderummet til at standse denne negative spiral? Her ligger kernen i problematikken. Den manglende mulighed for handling i kommunerne.

Danmarks udviklingsmuligheder, hvor hele det geografiske potentiale bliver udnyttet, kræver mere end snuptagsløsninger og afgrænset debat om enkelt kommuner. Regering og folketing burde arbejde for, at hele Danmark har fornuftige betingelser - og så skal kommunerne turde prioritere, acceptere og indrette os efter, at der er befolkningsmæssige udsving. Men vi skal have råderummet til at indrette os, handle og udnytte hvert vort unikke potentiale.

Her er blandt andet en ændret udligningsordning helt central – kommunerne skal i videst muligt omfang sikres samme muligheder for at levere en god service. Er det dansk velfærd, at man i Københavns Kommune kan bruge knap 80 procent mere på pleje pr. ældre borgere, end vi har mulighed for i Hjørring Kommune?

Det kalder på lokal hovedrysten, når vi igen og igen skal høre den samme sang om, at ressourcerne er derude i kommunerne – det er blot et spørgsmål om at være mere effektive. Nej – vi kan ikke effektivisere os ud af det økonomiske førergreb, og den skæve fordeling af offentlige midler.

Lige muligheder ville give den enkelte kommune incitament til at gøre det bedre end gennemsnittet. Give kommunerne råderum til, enten at sænke skatten overfor egne borgere - eller at yde en ekstra service. Dette vil igen give nogle mere kvalitative diskussioner om det kommunale serviceniveau – og ikke som i dag, hvor incitamentet primært bunder i ringe eller slet ingen mulighed for at finansiere en ordentlig service.

Hvis vi skal udvikle os som et helt og sammenhængende land, så er det vigtigt, at vi fastholder og udvikler statslige arbejdspladser i alle egne af Danmark, at der er mulighed for lange og mellemlange uddannelser i alle egne af Danmark, at dette er understøttet af en fornuftig infrastruktur med tidssvarende togforbindelser og her i Nordjylland eksempelvis en tredje limfjordsforbindelse. Det er vigtigt at der, fortsat er økonomiske og juridiske muligheder for at agere i forhold til nedslidte bygninger i landsbyerne, så kommunerne aktivt kan understøtte, at landsbyer og landskab kan ”transformeres” i takt med befolkningsnedgangen, uden social deroute og forfald.

Dernæst er det vigtigt, at vi i kommunerne tager handsken op, og aktivt har mod til at prioritere de lokale indsatser i lyset af, at vi med stor sandsynlighed bliver færre i årene fremover. Vi kan og skal ikke kunne tvinge folk til at bo her. Men vi skal dels have fornuftige rammevilkår og dels have modet til at lade vores byer udvikle sig forskelligt. Nogle byer vil skulle udvikle sig til bosætningsbyer med fred, ro, adgang til naturen og adgang til naboer uden at skulle ”dele hæk”, hvor personer, der hellere pendler fra naturen til jobbet end omvendt kan bo. Andre byer vil skulle udvikle sig til rekreative områder, hvor familien Europa kan slappe af i ferier og weekends – og nogle byer skal være lokale dynamoer for udviklingen, med koncentrerede bycentre, der summer af liv året rundt, og rumme de offentlige tilbud til børn, unge og ældre. Ikke alle byer skal nødvendigvis rumme det hele.

Men vi mangler mulighed for handling, og frihed til at være unikke på, hvordan vi prioriterer vores service, kulturlivet, udvikling af ferieområder, detailhandel og bæredygtigt erhverv i kommunerne. Det er en nødvendighed at gøre op med den nuværende udligningsmodel, overveje og centraliseringens samfundsmæssige konsekvenser – ikke fordi det er synd for os her i udkanten af Danmarks magtcentrum, men fordi Danmark har brug for variationen og udnyttelsen af hele Danmarks potentiale. For som Teaterdirektør Peter Schrøder fra Vendsyssel Teater udtalte, da han modtog Nordjyske Kulturpris i 2008: ”Kulturen trives faktisk over bæltestedet - altså den jyske ås - også selv om vi tit føler, at der er langt fra København og Christiansborg til de nordlige provinser. Medierne og politikerne på Christiansborg kunne måske få øjnene op for, at vi ikke er mindre begavede eller interessante i Danmarks yderområder”.

Kvalitet i servicen på skoler og daginstitutioner - også i fremtiden!

2010-04-21T10:45:00.004+02:00

Vi ønsker at bevare den høje kvalitet i servicen på vores skoler og i vores daginstitutioner også i fremtiden!

Med udsigt til et fortsat faldende børnetal stiger den reelle udgift for undervisning og pasning af børnene i vores skoler og daginstitutioner.

Børne- og Undervisningsudvalget har derfor igangsat arbejdet med at udarbejde en såkaldt "Helhedsplan for skoler og dagtilbud". Denne plan skal munde ud i et nyt strukturforslag, som behandles i byrådet.

Åben proces

Vi har valgt en åben proces, hvor Skolecenterledere, daginstitutionsledere og medarbejderrepræsentanter er inddraget i udarbejdelsen af strukturforslaget.

Børne- og Undervisningsudvalget er også involveret i processen, og det øvrige byråd orienteres løbende.

Du kan også komme til orde

Åbenheden gælder også i forhold til jer borgere i Hjørring Kommune. I kan følge med i processen her på portalen - http://www.hjoerring.dk/page6357.aspx

Senere i forløbet, åbner vi op for dialog med borgerne på et debatforum - også her på Hjørring Kommunes Portal.

Med venlig hilsen
Viggo Bilde
Formand for Børne- og Undervisningsudvalget

Fremtidens bolig i Hjørring skal være bæredygtig

2010-04-13T08:41:00.007+02:00

I Hjørring Kommune tror vi på, at fremtidens byggeri skal være bæredygtigt. Det er der mange gode grunde til. De vigtigste er miljø, sundhed og økonomi. At bygge bæredygtigt er hverken nævneværdigt dyrere eller mere besværligt end at bygge, som vi plejer – til gengæld er der en masse fordele ved det.

På en studietur til Tyskland så jeg med egne øjne, hvordan det energirigtige byggeri både skaber arbejdspladser, skåner miljøet og sparer boligejere for tusindvis af kroner til opvarmning. Samtidig er husene sunde at bo og arbejde i og af en høj arkitektonisk kvalitet.

Den vej vil vi også gerne gå i Hjørring Kommune.

Derfor arrangerer vi en

messe om passivhuse og energirigtigt byggeri i Vendiahallen 23.-25. april.

Her kan du møde en lang række virksomheder, som står klar til at give dig råd og vejledning i, hvordan du bygger energirigtigt – uanset om du skal bygge nyt eller ”bare” renovere din nuværende bolig eller sommerhus.

Så kom og kig – jeg er sikker på, at du går fra messen med ny viden og inspiration, til glæde for både miljøet, din bolig og ikke mindst din pengepung!

Ungeindsatsen - er vi ved at miste en generation af unge?

2010-03-01T08:28:00.005+01:00

Ungeindsatsen er af allerstørste vigtighed. Det gjorde jeg ved min tiltrædelse som udvalgsformand for arbejdsmarkedssudvalget klart. Efter min mening er vi ved at miste en hel generation af unge. Det hverken kan eller skal vi acceptere. Derfor har vi også i Hjørring sat maksimalt fokus på ungeindsatsen.Alle unge skal have mulighed for et liv med uddannelse og job.

Det er fakta, at unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, end dem uden uddannnelse. De er mere i arbejde og deres livsløn er større . De bliver mindre ledige, og hvis de mister deres arbejde finder de også hurtigere arbejde igen. Desuden mener jeg, at det er bekymrende, at målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er faldende.

Derfor har arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring besluttet, at der skal sættes fokus på unge og uddannelse. På baggrund af en temadrøftelse i arbejdsmarkedsudvalget har vi besluttet at følge området tæt. Det lokale beskæftigelsesråd har samtidig bevilget midler til en ekstra indsat, så vi alt i alt med ungepakken fra byrådet, regeringens ungeindsats og regionen ungeenhed står klar til en forstærket indsats for de unge og unges uddannelse eller job.

Alle unge har krav på et liv med uddannelse og arbejde. Samtidig er uddannelse det nærmeste, vi kommer en garanti for et aktiv liv med arbejde. Specielt i en tid med økonomisk krise og stigende ledighed, er det vigtigt, at unge får en uddannelse, så vi ikke risikere at tabe en årgang af unge.

Det kan vi i arbejdsmarkedsudvalget ikke leve med, det kan samfundet ikke leve med og endelig og vigtigst, det kan de unge heller ikke leve med. Derfor denne stærke fokus på unge og deres uddannelse, idet vi om ganske få år vil få brug for alle hoveder og hænder på det danske arbejdsmarked.

Med venlig hilsen
Ivan Leth
Formand for arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune

Nu skal det være lettere – vi vil forenkle minut-tyraniet

2010-02-25T15:15:00.002+01:00

Som nyt byrådsmedlem, er der mange ting, der skal læres, og det kan i mange sammenhænge sammenlignes med at begynde på et nyt job. Arbejdet i de politiske udvalg fortsætter fra forrige byrådsperiode, og her må man som ny springe på og på bedste vis bruge kræfter på at lære de mange nye begreber og fagudtryk at kende. Ens visioner og politiske mål skal stå distancen og skal balancere med de mange presserende sager, vi som politikere skal tage stilling til.

Et af emnerne, som vi netop har taget fat på i Sundhed-, Ældre- og Handicapudvalget er afbureaukratisering inden for ældreområdet. Det vi også kalder minut-tyranniet skal kigges efter i sømmene med det formål at finde en mindre bureaukratisk måde at tildele og give hjemmehjælp til de ældre.

Det er et kompliceret område, for der er mange hensyn, som vi ikke må gå på kompromis med. Borgerne skal være sikre på et ensartet serviceniveau til alle, og der skal være mulighed for løbende at følge kvaliteten af de ydelser, som kommunens engagerede medarbejdere leverer. I dag er det meget omfattende at skulle tildele enkeltydelser til ud fra en meget detaljeret oversigt over ydelser, der alle er oplistet med præcise minuttal. Hvor lang tid må det tage at vaske hår, at få renset og klippet negle o.s.v.? Sundhed-, Ældre- og Handicapudvalget har netop sagt ja til, at vi nu skal i gang med at finde en bedre og mindre tidskrævende model, hvorefter vi kan tildele hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Det kommer til at tage et lille år at få gennemarbejdet en anderledes og brugbar model, men jeg håber og tror på, at vi kan nå frem til en bedre løsning. En enklere model skal i sidste ende være en hjælp for medarbejderne og skal være til glæde og gavn for borgerne.

Dagtilbuds og undervisningsområdet. Hvor skal vi hen?

2010-02-25T00:02:00.001+01:00

Kommunen har igangsat et projektarbejde, der har til formål at sikre fortsat kvalitet og sammenhæng i servicen på dagtilbuds og undervisningsområdet. Projektarbejdet vil danne grundlag for beslutninger om kommunens fremtidige servicetilbud på de to områder. Beslutningen vil formodentlig blive taget sidst på året og danne grundlag for de to områder i en lang årrække fremover. Det kan godt blive den mest omfattende justering, der er set i mange år.

Beslutninger vil inddrage revision af vision og målsætninger, strukturtilpasning, ombygnings- og renoveringsplan, kompetenceudviklingsplan, tildelingsplan (hvordan fordeles midlerne til institutionerne) og mulige synergieffekter i forhold til andre sektorers aktiviteter. Forhold for og eventuelt placering af HNX (Hjørring Ny Tiende) kan måske også blive inddraget.

De første politiske beslutninger bliver sandsynligvis taget sidst i marts.

Jeg synes derfor, det vil være særdeles interessant at få dine ideer eller mening om, hvordan disse særdeles vigtige områder skal struktureres i fremtiden.

Med venlig hilsen
Keld Emil Damsgaard

En ”grøn” fremtid i Hjørring – hvordan ser sådan en ud?

2010-02-18T11:12:00.000+01:00

Vi taler om miljøet snart mere, end vi taler om vejret. Klimadebatten – som nogle kalder det - er her. Enten vi vil det eller ej, er det et emne, som er på manges læber, uanset om man er politiker, i erhvervet, i landbruget eller er indbygger og borger i kommunen.

Hver dag bliver vi mødt med historier om, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke passer på vores miljø – og det kan ikke undgås at påvirke os i den ene eller anden retning, børn som voksne.

Personligt kan jeg ikke overskue konsekvenserne af klimaændringerne, men uanset hvad vi hver i sær må mene om emnet, er det et faktum, at emnerne miljø og klima fylder en rigtig stor del af den lokale, nationale og globale debat.

Miljøet ind på rådhuset
Og den debat siver selvfølgelig også ind på rådhuset her i Hjørring Kommune – på flere måder, og vi er allerede i gang med at diskutere, hvilke konsekvenser, klimaet kan have for vores kommune.

Vi er en kommune, som er dybt afhængige af turismen og erhvervsudviklingen heroppe nordpå. Og i den sammenhæng kan man jo spørge sig selv, om fremtidens turister eller tilflyttere vil købe eller leje huse, som er CO2-tunge miljøsvinere. Jeg tror, at forbrugerne i fremtiden vægter en ”grøn” klimaprofil højt, og skal vi være på forkant med det, gælder det om at komme i gang. I sidste ende handler det jo om at passe på og gavne miljøet.

Vi har ikke bare en moralsk forpligtelse over for klimaet, men hvis den grønne profil også bliver et konkurrenceparameter inden for turistbranchen og tiltrækningen af erhverv og tilflyttere, ja – så har vi også en forretningsmæssig forpligtelse.

Derfor har jeg opfordret erhvervslivet og turistbranchen til at samarbejde med kommunen om at undersøge den ”grønne” fremtid – og det samarbejder venter jeg mig meget af.

Men jeg har også brug for at høre din mening her på portalen - så lad os få gang i debatten om en ”grøn” fremtid i Hjørring.

Læs mere om Hjørring Kommunes klimastrategi her: http://www.hjoerring.dk/page3533.aspx

Hjørring Kommune sætter dialog og debat i fokus - også på den digitale måde

2010-02-01T08:07:00.000+01:00

Velkommen på Hjørring Kommunes politikerblog.

Med denne blog sætter vi fokus på dialog og debat i Hjørring Kommune – på den digitale måde. Vi vil prioritere din mening, for det kan vi kun lære af. Det er mit mål med denne blog at få fat i dine holdninger og synspunkter og herigennem skabe rum til nytænkning og udvikling, så vi kan blive bedre til det, vi gør.

Derfor vil du her på bloggen løbende finde nye indlæg, hvor jeg vil tage emner op, som jeg synes er vigtige at få dine kommentarer til og få diskuteret.

Som borgmester er jeg af den overbevisning, at når dialog er fremført på en ordentlig måde, er vi forpligtet til at høre på sagen og give vores svar. Vi skal være lydhør over for kritik og være åbne over for omverdenens meninger og forslag – og dermed give plads til nye udfordringer.

Flere byrødder om bloggen
Jeg er dog ikke alene om at skrive indlæg på politikerbloggen. Flere af byrådsmedlemmerne vil også bidrage med deres egne indlæg, som du kan kommentere på. På den måde skaber vi en mangfoldig blog, hvor der vil være en bred vifte af emner og områder i at debattere.

Med åbningen af denne blog inviterer jeg dig hermed til dialog. Klik ind og giv os din mening – vi har brug for den.